Tidligere har jeg præsenteret mit meget etablerede forhold.
Det er nu afmonteret, hvilket uundgåeligt bevirker, at jeg har været igennem
den post-breakup-obligatoriske
fyre-er-dumme-og-irriterende-og-skal-skride-overvejer-seriøst-liv-som-kattedame-fase.
Selvom jeg er en hidsigprop, der hurtigt kan springe frem og tilbage (mest
tilbage) gennem faserne, hvis noget går på tværs, gik det i weekenden op for mig,
at jeg er ved at erkende, at fyre som race faktisk er helt ok. Én ting er dem,
man vælger at stikke sin tunge i halsen på. De er aldrig fredet og har altid
optimale odds for at dumme sig og komme i unåde. En anden ting der dem, man faktisk vælger at
omgås på en almindelig ikke-dyreagtig måde, fordi man faktisk synes om dem. De
er faktisk på mange måder… bedre end deres kvindelige alternativer.
Fyre er generelt nemmere at lære at kende. Her foretrækker
jeg personligt at flirte, blinke og charmere mig ind i deres hjerter med en
kombination af påtaget uvidenhed og dermed interesse for deres person og meget
store øjne. Det vel og mærke kun med dem, jeg ikke vil stikke min tunge i
halsen på. (Beviser allerede nu, hvorfor mændene er kvindekønnet overlegent
inden for lige-til-hed). Kvinder er sværere at komme ind på. Mere skeptiske og
fjendtlige. Især hvis de netop har observeret ovennævnte metode i aktion.
En hidsigprop som mig ynder selvfølgelig også anledningsvist
at skændes med mine venner. Derfor er det væsentligt i mit valg af dem, at de
kan håndtere konflikt og min søgen imod det (håber en dag at finde en mand, der
finder det charmerende… så måske er livet som kattedame ikke helt urealistisk
alligevel). I nedenstående skema vil jeg illustrere forskellen på et skænderi
mellem mig og en veninde og mig og en ven. Her er min rolle selvfølgelig den
blid, girafsprogstalende aktør, der ikke søger at optrappe konflikt (det er jo
mig, der er forfatter, hæhæhæ) og problemet er det samme.
|
Min reaktion
|
Fyrs reaktion
|
Piges reaktion
|
|
*Siger selvfølgelig intet i første linje, da jeg ikke er
konfliktoptrapperen*
”Undskyld, det var ikke min mening…”
”Er alt så okay?”
”Er du sikker?”
”Hvordan?”
”Det vil jeg gerne holde op med… Men hvad er det, jeg gør?”
”Det gør jeg desværre ikke. Men jeg ved, at det ikke var min mening
at såre dig. Det må du altså undskylde”
|
”Det er rigtigt træls, at du blander dig i, hvordan jeg laver mad” = Det
er rigtigt træls, at du blander dig i, hvordan jeg laver mad
”Okay” = Fint, lad os komme videre
”Ja” = Ja. Hvad snakkede vi overhovedet om?
*Argumentation er slut*
*Argumentation er slut*
*Argumentation er slut*
*Argumentation er slut*
|
”Du er bare sådan efter mig!” = Det er rigtigt træls, at du blander
dig i, hvordan jeg laver mad
”Okay” = Du lyver
”Ja” = Nej
”Nej, for du er jo sådan efter mig!” = Når du nu ikke vil bruge din evne til at læse mine
tanker, må jeg jo hellere gentage dem…
”Det ved jeg ikke, bare sådan… Efter mig” = Det burde du selv vide
”Hvis du ikke selv ved det, har vi godt nok et problem” = Jeg kan
heller ikke selv huske det længere. Men jeg er sur!
”Okay, det er så i orden” = Det er så meget ikke i orden. Jeg husker
dette og bruger det i vores næste skænderi!
|
Jeg skyder skylden for min singletilstand på mit frygtelige
køn…
Tilde
