TGIF......

Jeg kan godt på sådan en herrens fredag aften fristes til at spørge mig selv: "Hvad laver du egentlig?". "Mig selv," siger jeg så, "nu du spørger..."

... så har jeg brugt min aften på at skrive en danskaflevering - "Essay om at rejse" med deadline 27/4 23.59 - og jeg nåede det! Suset i maven, da jeg 23.36 trykkede på sendknappen var sådan cirka min aftens højdepunkt. Jeg ved godt, at jeg nok burde have skruet lidt ned for festlighederne af hensyn til naboerne, men jeg er stoppet nu!

Jeg kom i mit essay meget vidt omkring, fordi min lærer havde bedt om faglige spejlinger. Jeg gav den hele armen, et ben og en lille smule af en balle også, hvilket betød, at jeg også nåede ud i lidt filosofiske smuler med Platons idéernes og fænomenernes verden (vi har set Sofies Verden i old i dag, okay?!), så jeg regner med, at jeg er ude i en knald-eller-fald'er. Ikke knald-eller-fald'er som i at stryge til tops med glans eller falde med et brag og et spark i skridtet, men mere som: Imponer lærer eller få afsløret påtaget klogskab og blive småfniset af i retteprocessen. Jeg er lidt tæt på at være autistisk perfektionistisk stræber, så jeg ser helst, at jeg knalder.

Min største frygt

Jeg har haft besøg af Camilla i dag, som jeg desværre faktisk ikke har set i lang tid. Men det var virkeligt hyggeligt og meget forfriskende, fordi hun altid har været min fellow-autistperfektioniststræber. Så kunne vi bitche lidt over verden (=gymnasiet) sammen, og jeg er ret sikker på, at vi begge to let kan blive enige om mit nye stykke yndlingsfilosofi af Wiliam Gibson (selvom jeg over den sidste tid er blevet bekendt med hr. Sokrates og skribent Platon hos min oldlærer, kære Jens Viggo)

Nu spørger den flittige elev nok: "Hvorfor er det Freud, der sidder dér og siger 'assholes'?"
Til det kan jeg svare: 1) Freud er klog 2) Se kilde

Da jeg ikke har en iPhone og derfor ikke har kunnet fange et stemningsfuldt instagrambillede af øjeblikket, er her et billede af Camilla og jeg fra julen 2010 (også lidt for at vise, at vi laver andet end at brokke!)

Nu er jeg hoppet i seng og har 17839182739182. nat i træk accepteret, at jeg i morgen må gå med hovedpine og pumpes med kaffe, fordi jeg endnu engang ikke får nok nattesøvn. Heldigvis er jeg god til at virke præsentabel - vi skal nemlig til konfirmation når solen igen står op. Derfor vil jeg nu hoppe under dynen og bruge mine sidste vågne minutter på at braine over, hvilket stivt puds jeg i morgen skal iføre mig. 

Godnat!

Tilde

Styr på hjortet!

Det kan godt være, at jeg ikke rejser til Afrika med Nikon-spejlrefleks og tilhørende fyrre forskellige objektiver og klapper en løve modelagtigt på savannen eller tandpastasmilende kan prale af en kiwi på skulderen i en eksotisk skov i New Zealand, men! I weekenden har jeg fodret hjorte! Og heldigvis var Rasmus hurtig med sit iPhone-kamera og fangede mig i et øjeblik, hvor jeg var super overskudsagtig og hvor man ikke kan se, at jeg adskillige gange tidligere havde smidt spaghettien fra mig og var løbet væk, fordi dyrene alligevel kom tæt nok på i et hurtigt nok tempo. Så nu er det altså for ikke-tilstedeværende umuligt at bevise, at jeg ikke var i mit es, da hjortene spiste af mine snehvide hænder, mens jeg nynnede en yndig sang og fuglene fløj kvidrende omkring mig.

You see? Jeg ka' det shit!  

Og nej, nok har jeg ikke tæmmet krokodiller i den australske mose, så jeg er nok ikke helt på Animal Friend-level: Crocodile Dundee, men der var en sø i parken (ja, en park var det godt nok), og jeg rørte også ved mere end én hjort! Derfor mener jeg, at jeg i hvert fald godt kan mønstre Animal Friend-level: Hjorte-Hjørdis.

Derudover kunne jeg ikke helt lade være med at have lidt ondt af de børn, der var af sted med forældre og politisk korrekte gulerodsstykker, fordi hjortene meget hellere ville have vores unge og hippe spaghetti.

Og hvorfor skal man i grunden trække i savannetøj og flyve til fjerne egne, når man kan fryde hjorte med spaghetti lige midt i Århus?

Tilde

Den der søvn, der var overvurderet

Jeg vil virkelig gerne skrive et indlæg, der kan bruges til et eller andet (eller i det mindste bare være på samme level of random som alle de andre), men det eneste, jeg har kunnet finde på er et massivt hate på min matematiklærer... Hver gang jeg har lyst ser jeg dog nedenstående for mig, som hun har tegnet i min sidste matematikaflevering som kommentar på mine sublime evner inden for skitsetegning, og så kan jeg ikke alligevel.

Desuden er der nok ikke nogen, der gider at læse resultatet af min overdrevne bitchyness på området og min manglende evne til at begrænse mig, og jeg prøver virkelig at lære mig selv at huske på, at fænomenet matematiklærer ikke er til for at skade mig, men faktisk i teorien vil mig det godt, ikke hader mig og desuden også er et almindeligt menneske, der går til yoga i fritiden og en gang i mellem har løst hår.

Jeg har hele dagen været en mellemting mellem svimmel og koffeinchokket - sikkert pga. søvnunderskud og tre kopper kaffe før klokken 11.

Nu sidder jeg igen og pimper af koppen, inden jeg om et kvarter skal på farten igen. Vi har noget specielt koffeinholdigt chokolade, som en gammel dame har givet min mor med de ord, at piloter kan overleve flere dage på det, hvis de bliver fanget i sneen. En sådan røver får mig til at overveje kraftigt at spise en omgang.

Er koffeindoping egentlig ulovligt eller bare umiddelbart ret usundt?

Fordi jeg er træt, har jeg besluttet mig for at poste et citat. Forvent ikke, at sukkersøde citater om kærlighed og  venskab får lov at snige sig ind her! Dette er bare så sødt, humant og anerledes, at jeg er faldet lidt for det alligevel.

Hvis nogen kommer i kontakt med min seng, så hils endelig fra mig og sig, at jeg glæder mig til vores genforening!

Tilde

Layout reloaded

Som blogger skal jeg - traditionen tro, afrapportere - når jeg har fået nyt layout. Det har jeg... Sådan semi.

Jeg har arbejdet på det (dvs. brugt 2-3 fritimer med googleblogs' standard layouter, fordi jeg bliver utålmodig, og på ingen måde skal begive mig ud i at forsøge at designe noget selv), og jeg er nu gået fra at være enormt dårlig til at layoute til at bare at være meget dårlig. Jeg ville oprindeligt gerne have, at bloggen lignede en papirblok, der lå på et bord, men det ligner nu mest af alt et stykke toiletpapir, der er rullet ud over et terrassegulv...

Forresten har vi fået en fastnettelefon herhjemme - med ledning og det hele! Den er mega dyr at bruge, og det er selvfølgelig umuligt at gå rundt med, mens man snakker. Det fede er bare, at vi har den! Der er bare noget ved at snakke i fastnettelefoner, som man bare aldrig kan opnå med en mobil. Måske er det det der med, at man kan høre alle de små og mærkelige lyde, begge parter laver med munden... I love it! Jeg ved godt, at jeg nu burde have lagt et instagrambillede ind af vidunderet, men min mobiltelefon er mindst ligeså gammel som vores nye fastnet (Samsung klaptelefon årgang 2006) og kom til verden mens app'en bare var et glimt i Steve Jobs' øje, så her er i stedet en tegning af en telefon, som er fundet på google og ikke ligner.

Call me!

Tilde

Afdækket nabo

Jeg har kigget på store blogge, og har her lært, at man placerer koloenorme billeder i starten af indlægget (for at vække interesse, formoder jeg..?). Jeg har gjort billedet så stort, som pixels og blogspot tillod, og selvom det hverken forestiller retroskoe eller mig selv i et premoderne outfit, tror jeg på, at budskabet forstås: Jeg er fuld af vind! (Altså vind som i at vinde - ikke som i Brian Mikkelsens guldkorn)

Jeg spiller klaver i Aalborg Kulturskole og jeg har adskillige gange, efter min time var slut, hørt flot klaverspil fra lokalet ved siden af mit. Som den stalker, jeg nu engang er, har jeg selvfølgelig kigget diskret ind ad det lille vindue, der er i væggen, men måske heldigvis for både lærer, pianist og mit image har det ikke været muligt at stirre fyren ved klaveret ind i hovedet, fordi man ved klaveret sidder med ryggen til på en sådan måde, at man lige præcist ikke kan se ansigtet. Det har irriteret mig grænseløst, da det er svært at aldersbestemme ud fra isse og ryg - og jeg vil så hjertens gerne have nedbrudt min fordom om, at unge fyre, der findes i virkeligheden, ikke spiller klaver. I hvert fald ikke godt! Jeg har dog observeret - og gættet mig til -, at pianisten er en gut på omkring min alder - vi kalder ham af praktiske hensyn her pianoguy42_dragonslayer.

I dag sker det så, at jeg ser hans ansigt, og det vildeste er: Jeg kender ham! (Definition: Når jeg "kender" nogen, betyder det ikke nødvendigvis, at vi er bekendte. Dette betyder nærmere, at jeg engang i fordums tid har set deres ansigt og hørt deres navn samtidigt og siden har lagret det i min småautistiske hjerne og kan huske det resten af mit liv). I starten var jeg lidt i tvivl, om det faktisk var pianoguy42_dragonslayer, men efter, at vi havde tilbragt en akavet elevatortur og jeg havde fulgt ham i hælene helt hen til lokale 15, var der ingen tvivl. Hans navn (som dog ikke er pianoguy42_dragonslayer i virkeligheden) kendte jeg endda også, fordi flere af mine veninder har været ude med snøren efter ham (tak Facebook).

Da jeg, fuld af vind, cyklede hjem efter timen, kunne jeg mærke, at en epoke var slut. Jeg har løst missionen, opklaret pianoguy42_dragonslayers skjulte identitet, og vil nu være klar til det næste eventyr, min ugentlige gang på Nordkraft må byde mig.

Mission accomplished - over and out!

nordkraftstalker13_dragonslayor

Rene Irene

Indrømmelse: Jeg besøger af og til www.baby-navne.dk. MEN DET ER IKKE, SOM DET SER UD!

Almindelige mennesker ville kun afsøge dette hjørne af det verdensvide web, hvis de enten skulle have barn, lige havde fået barn eller bare var ualmindeligt, overnaturligt skrukke. Intet af førnævnte gør sig dog gældende for mig. 

Jeg går bare rundt og er så underlig, at en god overspringshandling for mig er at finde ud af samtlige af verdens navnes betydning. Og det kan faktisk være meget nyttigt! For eksempel ved jeg nu at:

- Knud er nordisk, og betyder "knude"

- Connie er af græsk og betyder "berømt"

- Henning er nordisk og betyder "fredstifter"

- Mogens er af latin og betyder "stor"

- Ernst er fransk og betyder "den alvorlige"

og fordi jeg nu som ganske ung har besøgt denne hjemmeside, kommer jeg aldrig til at give mit barn et navn, der for eksempel betyder "lort". Nyttigt!

Det sjoveste er selvfølgelig at tænke på de grimmeste navne, man overhovedet kan og derefter se, om de findes i databasen. Gør de ikke det, kan man være heldig at finde dem i de engelske! Og det var det, der gjorde, at jeg fandt ud af, at der går (forhåbentligt meget få) mennesker rundt ude i verden og hedder Rina. Overrasket blev jeg, da jeg en tilfældig aften i godt selskab med afleveringer og DR Mama hørte en bedrevidende stemme sige: "Hej, jeg hedder Rina-Irene". Og hun må være bitter! Hun har i hvert fald været på i tre forskellige indslag (mit optimistiske og smånaive sind vælger at godtage, at der kun findes én person i verden, der bærer det navn); hun har både rantet på Lukas Grahams hårtap, kvinders evne til at køre bil og kærestepar, der piller næse i hinandens selskab - and she was not amused!

Morskaben tager for mig for alvor til, da jeg slår begge navne op og finder ud af, at de betyder det samme (!). De kommer kommer begge af det græske Katharina, og betyder "ren".

Man kan undre sig; hvorfor har forældrene dog givet deres barn dette navn? Jeg ser tre muligheder:

1) De ved ikke, hvad de laver, og synes faktisk, at Rina-Irene er et flot navn

2) De hedder selv noget mega grimt i stil med Berta-Yvonne og Henning-Flemming og øjner eneste mulighed for hævn, da deres datter kommer til verden

3) De har virkelig god humor, og har derfor valgt for evigt at lade deres barn bære navnet Rene Irene

Måske skulle jeg overveje navnet, når det engang bliver min tur til at hævne mig? Jeg har (næsten) altid syntes, at det var fedt at hedde noget semi-unikt...

Helt sikkert Rina-Irene da forældrene præsenterede navnet for familie og venner

Mit navn er forresten af det germanske Mathilde, som betyder "heltinde" - tag den!

Tilde