Det kan godt være, at jeg ikke rejser til Afrika med Nikon-spejlrefleks og tilhørende fyrre forskellige objektiver og klapper en løve modelagtigt på savannen eller tandpastasmilende kan prale af en kiwi på skulderen i en eksotisk skov i New Zealand, men! I weekenden har jeg fodret hjorte! Og heldigvis var Rasmus hurtig med sit iPhone-kamera og fangede mig i et øjeblik, hvor jeg var super overskudsagtig og hvor man ikke kan se, at jeg adskillige gange tidligere havde smidt spaghettien fra mig og var løbet væk, fordi dyrene alligevel kom tæt nok på i et hurtigt nok tempo. Så nu er det altså for ikke-tilstedeværende umuligt at bevise, at jeg ikke var i mit es, da hjortene spiste af mine snehvide hænder, mens jeg nynnede en yndig sang og fuglene fløj kvidrende omkring mig.
 |
| You see? Jeg ka' det shit! |
Og nej, nok har jeg ikke tæmmet krokodiller i den australske mose, så jeg er nok ikke helt på Animal Friend-level: Crocodile Dundee, men der var en sø i parken (ja, en park var det godt nok), og jeg rørte også ved mere end én hjort! Derfor mener jeg, at jeg i hvert fald godt kan mønstre Animal Friend-level: Hjorte-Hjørdis.
Derudover kunne jeg ikke helt lade være med at have lidt ondt af de børn, der var af sted med forældre og politisk korrekte gulerodsstykker, fordi hjortene meget hellere ville have vores unge og hippe spaghetti.
Og hvorfor skal man i grunden trække i savannetøj og flyve til fjerne egne, når man kan fryde hjorte med spaghetti lige midt i Århus?
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar