Sommer, sol og (s)øllebajsere

Så er det sommer, hvilket betyder, at min generation pt. er lig med Danmarks Vilde Ungdom (DVS). Vi ved, at når vi fester til den lyse morgen, ligger i sprit, løber nøgne, bliver solskoldede (ha! som om der er sol i Danmark!) og fyldt med myggestik, vækker det arbejdende folk på en onsdag, har krøllet tøj og sand i vores lommer, så er det sommer. Som en ven sagde, efter vi sidste sommer havde huseret i en hytte i Nørholm med naboer, der klagede over natteroderi, burde vi have en omstændighedsvenlig telefonsvarer. "Er der nogen, der har pisset i din have, tryk 1. Har du fundet kondomer i din hæk, tryk 2. Er din hoveddør fyldt med bræk, tryk * ". 

Fester (=(døds)druk) med gode venner fører som regel gode, dybe fuldesnakke med sig. Det er her, hvor man får sagt ting som: "Det' HEMMELIGT, men jeg har faktischk engang været forelschket i dig" eller "hov, du har da ikke schå schmå bryschter, schom jeg ellersch troede..." (personlig favorit - blev en lille smule schmigret). Man får alligevel en gang i mellem afløb for små, men vigtige ting, som man ikke ellers kunne have sagt. Og kan godt være lidt rart. (IKKE EN REKLAME FOR ALKOHOLER... blot fuldskab velsagtens).

Ølympisk fejring af oldtidskundskabs afslutning ved eksamen:

Holgers far: "Sig ORGIE!"

Instagrammet minde om en god fuldesnak med min bedste fuldesnakkeven

(Jeg kan virkelig ikke finde på en god overgang her... Mit bedste bud var noget i retning af: "Desuden har alt det druk gjort mig totalt dårlig til kryds-og-tværs". Lidt kikset.) På vej i toget mod Århus - Danish for progress (get the joke?) besluttede jeg mig for at gætte kryds-og-tværsen i Ud & Se, fordi jeg på min sidste tur fik den romantiske idé, efter at jeg havde set et kærestepar bruge halvanden time på at løse den sammen. Årh. Men det kunne jeg altså - som nu del af en anden slags toenighed - altså ikke finde ud af. Jeg gjorde derfor det mest irriterende: Gættede halvdelen af kryds-og-tværsen, sikkert også med et par ord forkert - så den var totalt ødelagt for næste læser, og gættede så børnekryds-og-tværsen for bedre selvtillid. Det hjalp. 

God sommer - og husk solrådene: 

- Solhat

- Siesta

- Solcreme

- (S)øllebajsere

Tilde

Morgentog

Her til morgen gik min togtur til Århus hjem igen - dette med det så velkendte morgentog 6.22<3

Det har alle tider passet perfekt med, at jeg kunne nå hjem og i skole lige til tiden, men selvom jeg har læseferie og sådan set bare skal bruge dagen i old-lol-teksterne, elsker jeg det alligevel, fordi det ligesom gør morgenen, der starter 5.30 lidt mere human. Uanset, om det er frost, stiv kuling eller regnvejr, når jeg er iført shorts før Fanden får sko på, er det okay, fordi jeg kan sidde og putte i toget. Så kan jeg veltilfreds sidde og sove med munden på vid gab, velvidende om, at toget bliver mere og mere befolket omkring mig. Det gør så bare, at jeg bliver nødt til at sove lige til vi rammer Aalborg, fordi jeg ikke rigtigt kan se min sidemand i øjnene, efter jeg muligvis har savlet på vedkommende... Og sådan jeg jeg så sidde dér og nyde livet med åben mund, savlen løbende og vådt hår (fordi man altså ikke føntørrer før Fanden i hvert fald har fået morgenkaffe!), der langsomt tørrer og får de velkendte bollekrøller. Livet er smukt<3

Pretty much how it goes down

Tilde

Midtvejsevaluring og DSB 3'

Solnedgang fra et togvindue, tyvstjålet fra en kær veninde. Hipsterlevel = Instagram

Like a true blogger!

Sidder lige pt. I toget (så ja, dette indlæg er med snyd og bedrag postet, da jeg ikke længere sad i toget og derfor havde adgang til internet. Jeg er nemlig ikke så rig og vigtig, at jeg kører på DSB 1’, hvor de eftersigende har gratis vand, kaffe, internet, morgenbrød og guldkuglepenne). Derfor er jeg havnet på min retmæssige plads – blandt pøblen i en ikke-stillekupé, hvor jeg som en ægte kartoffeldansker efter at have passeret mange båse, hvori én person fyldte fire pladser fundet mine egne fire pladser som jeg og min privatsfære har kapret. Desværre (kald mig bare bitter) er det skråt over for en bås med to femtenårige piger, der er teenagere i fuldt flor, hvilket vil sige, at der efter deres sætninger ikke følger et punktum, men nærmere et udråbstegn og et højlydt grin. Det kan godt være, at der ikke er mere end knap tre år i mellem os, og at jeg formelt set også er teenager, men som jeg sidder her uden fuld krigsmake-up i mine lærredsfarvede bukser og beigefarvede cottoncote og skulle forestille at læse til studentereksamen, kan jeg godt føle mig gammel nok til at sukke lidt i mit stille sind. Specielt, når der kommer ytringer som: ”Oh my god, det er min blyant fra Kenya! Lede ged!” eller ”Ej, den kan jeg jo ikke tegne på! Det er jo en blok fra Djurs sommerland!”. Derfor har jeg nu taget musik i ørerne og har desuden også taget min jakke af, så folk omkring mig – nok mest teenagepigerne i virkeligheden – kan se, at jeg ikke er så tør, som en beigefarvet gymnasiesnob umiddelbart virker. Jeg får alligevel stadig en smule mindreværdskomplekser, når jeg ser andre unge piger, der har styr på stilen, for det har jeg altid været for ligeglad og måske i virkeligheden også inkompetent til at sætte mig ind i. Når de så ikke kan se andre forcer, må jeg jo vise dem, at jeg faktisk har en blåstribet t-shirt OG en lyserød cardigan på (meningen er, at det passer sammen i virkeligheden…) 

Egentlig havde jeg aftalt mig selv, at jeg skulle lave en forventningsafstemning omkring 2012, når jeg startede på bloggen efter nytår, som jeg havde planlagt, men da jeg først startede engang hen i februar blev det lidt mærkeligt, når året nu var i gang. Derfor har jeg besluttet at søge det lidt og i stedet lave én af de så populære midtvejsevalueringer, så jeg stadig kan fyre mine jokes af (…)

Jeg mødte 2012 med forventning og en smule frygt, som man jo altid gør, når man popper champagnen og fester, springer og/eller kysser sig ind i det nye år.

Inden 2012 gik i gang, nåede jeg at ridse følgende begivenheder op i mit hoved:

2012 er:

Året, hvor min søster bliver konfirmeret

- hvilket jo heldigvis gik rigtigt fint. Jeg havde selvfølgelig glemt kleenex, ekstra nylonstrømper og desuden hvor meget whisky, man bør drikke til en konfirmation (hvilket er intet, fandt jeg så ud af), men alle – inklusiv konfirmanden – havde en rigtigt god dag, og jeg fik vist Rasmus frem for hele den pukkelryggede.

Året, hvor jeg bliver 18

Og kun forventes at være voksen og ansvarlig og skal kunne klare både tøjvask, indkøb og økonomi (!) helt selv. Jeg har meget, jeg skal nå at lære på de 5 måneder, jeg har tilbage som barn!

Året, hvor verden skal gå under

Og hvor jeg kun skal kæmpe imod verdens førende konspirationsteoretikere og fucking Illustreret Videnskab (damn you) i min tro på, at verden ikke ender, fordi et gammelt, mindre udviklet folkefærd ikke havde mere plads i deres kalender. Piece of cake! Eller noget… Heldigvis har jeg min fars leksikon som en altid trofast kilde til hjælp!

Året, hvor det er sidste chance for at få en bryllupsdag, en mand kan huske

12/12/12 bliver denne, da der jo ligesom ikke bliver noget 13/13/13 (nej, ikke pga. jordens undergang, men pga. antallet af måneder, Illustreret Videnskab!). og 12/12/12 er jo forholdsvist snart. Men det er intet problem! Jeg er jo blevet 18 til den tid! (hæh…)

Nu sidder jeg og bliver en smule køresyg af skrivningen, og der lugter tilmed lidt af lort fra toilettet. Åh, jeg elsker DSB!

Nu vi jeg Ud & Se! (ej, bare for sjov! Jeg vil selvfølgelig vende tilbage til min eksamenslæsning…)

Tilde

Bollekrøller og naturlig skønhed

Hvis jeg nu var sådan en ordentlig blogger, ville jeg indlede dette indlæg med et par ultraskarpe billeder, taget med mit Nikon spejlrefleks på en lys sommeraften, der viser mig med ingen eller mere sandsynsligt en "let og naturlig" make-up for at hylde the Natural Beauty, men det har jeg altså ikke tænkt mig - og jeg har hverken spejlrefleks eller iPhone med Instagram til at gøre stuntet troværdigt... I stedet er her det syn, der mødte mig, da jeg forsøgte at finde et grimt billede af én med vådt hår... Umuligt!

(Måske kan man dog sige, at nr. 4 fra venstre på anden række kan en parentetisk undtagelse)

Det er nemlig vådt hår, der er mit issue. Eller måske rettere mangel på samme. Jeg har (virkelig ikke) som flere af mine kolleger i det kvindelige køn et afhængighedsforhold til min føntørrer (selvom jeg til tider tænker, at jeg virkelig burde have det). For ja, mit hår lever uden styring og kontrol af diverse produkter og assisterende maskiner også sit eget liv, som alle andre hår (hedder det bare "hår" i flertal?) gør det. Jeg har da også det, der i fagtermer kaldes "bollekrøller" fra tid til anden.

Jeg troede engang, at det, at jeg ikke føntørrede mit hår, var fordi jeg ville beskytte miljøet og mit hår og ikke ville ligge under for omverdenens normer for påtaget skønhed. Det var det ikke. Det var - og har altid været - fordi jeg virkelig bare ikke orker. Jeg er for doven til at cutte halvanden time af min søvn, der - Gud bevare os - er kort nok i forvejen, for at stå foran spejlet og vride mig i vrede og utålmodighed over eyeliner, der ikke fungerer og en føntørrer, der ikke usletter bollekrøller. Lækrere fortjener verden altså ikke, at jeg er! Derfor møder jeg den au natural. Basta!

Jeg må dog krybe til bekendelse og sige, at jeg nok kommer til at ønske mig en føntørrer til min næste fødselsdag. Ja, jeg er barnligt ligeglad (eller hippie- og miljøaktivistagtig, om man vil) nok til ikke at have min egen endnu. Jeg bliver nok aldrig én af de der søde piger, der med sit trofaste våben (føntørreren) ved hånden har styr på det, lægger en "let og naturlig" make-up, shopper sødt og tjekket tøj til hun dropper, har en blid stemme, er god til dyr og aldrig har et ukontrolleret hår på sit velformede hoved, der forøvrigt ikke har stritører. Jeg må hertil erkende, at jeg er for utålmodig til make-up, aldrig shopper til jeg dropper pga. manglende penge og interesse, og så har jeg bare bollekrøllehår uden over mine ører, som - ifølge min lille kusine - er "små abeører ligesom Rasmus Seebach har". Altid dejligt med fans!

Desuden tror jeg også, at der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun må indse, at der ikke er et stik til hendes føntørrer. Så kan hun, som man siger "tåle det, ændre det eller skride", og da jeg ikke er den store elinstallatør og ikke vil gøre mit hår til en skridende årsag, må jeg nok tåle det og lade mit hår bolle det, det nu engang ønsker.

Apropos naturlig skønhed, havde jeg forleden fornøjelsen af at iagttage et dame-zumbahold... Fra oven. At høre Shakira og se på dansende, midaldrende kvindekroppe, der syntes fladmaste på grund af vinklens udsletten af al torso sammen med instruktørens som altid overentusiastiske smil og holdning var en fin beskæftigelse til en herrens onsdag eftermiddag. Min konklusion på dette må være, at der findes optimale vinkler til at betragte og opdage naturlig skønhed. Ovenfra er ikke én af dem.

Tilde

Det akavede øjeblik

Man ligger, som man har redt, siger de. Jeg er god til at rede godt og grundigt pinligt op for mig selv, så sådan må jeg til tider også ligge. Faktisk er jeg - hvis jeg selv skal sige det - blevet bedre til at gøre pinlige situationer sådan... upinlige.  Ganske vist synes alle andre stadig, at jeg burde kravle i et hul, men mit overlevelsesinstinkt har givet mig den egenskab, at jeg typisk griner- faktisk fordi, jeg synes, at det er sjovt (det ved jeg i hvert fald, at det på et tidspunkt bliver!) - og fortæller mig selv, at flovhed ikke flytter nogen som helst bjerge - den skubber dig kun tættere på dårligt selvværds gabende afgrund. Så er der ikke andet at gøre end at fortælle så mange som muligt om de pinlige og akavede oplevelser, så man kan grine af dem. Så bliver de til glade oplevelser og glæde (og potentiel skræk og advarsel) for andre. Tadaaaa!

I ånden har jeg lavet en liste over pinlige/nederen/akavede oplevelser, der er baseret på virkelige hændelser (parental guidens is adviced), startende med de berømte ord "Det akavede øjeblik, hvor..."

- Du forsøger at lade være med at skrige, når du nyser, og derfor prøver at udøve en kvælning, der ender med en pruttelignende lyd. Selvfølgelig i et helt stille lokale

- Du, som den eneste til festen, der er pinligt ædru, forsøger at samle penge fra fulderikkerne ind til en trippende pizzamand og lige når at tænke: "Seriøst! Jeg er ikke jeres mor!", før der kommer én og siger: "Tildeeee? Benjamin har kastet op..."

- Du danser med én, der har mindre end -1 tone i livet.

- Du fra et stinkende toilet går en kø i møde. Her har du, uanset hvem, der har svinet toilettet til, tre muligheder: 1) Lade som ingenting, og folk vil bemærke, at det stinker og tænke, at det er dig. 2) Rode dig ud i en forklaring om, at du er bevidst om lugten, men at det ikke er din skyld, og folk vil huske, at det er dig og tilmed synes, at du er lidt mærkelig. 3) Beklage, og folk vil huske, at det var dig. Full of lose!

- Du i ikke ædru tilstand til en fest tager i en låst toiletdør, hvorefter du - fordi du tror, at det er døren til køkkenet - råber: "Luk lige op, det er bare mig!"

- Du danser med én, der ikke bare passioneret synger med på Rasmus Seebachs "Natteravn", men som også virkelig tror, at han i stedet for at synge: "kalder på dig" faktisk synger: "knalder kun dig"

- Du er i Silvan (...) med din ti år ældre kæreste og en mand med sin datter i helhjertetforsøg på konversation hen over træbeskyttelsen spørger: "Nå, er I også i på far-datter-tur?"

Viva la selvironi!

Tilde