Eeeeeij, hvor er der gået lang tid siden jeg sidst har besøgt denne søde (hvis jeg selv skal sige det) afkrog af det verdens-vide web. Sidst skrev jeg vist et halvdårligt indlæg, som vist mest af alt var en overspringshandling. Ved nærmere eftertanke har de fleste af mine indlæg faktisk været overspringshandlinger. Men alligevel! Det var ikke ret sjovt. I hvert fald ikke sjovt nok til at vare en hel måned. Det syntes Henry i hvert fald ikke.
Så her kommer endnu et plat og foregivet sjovt indlæg! Enjoy!
PS: Jeg har lånt Maries MacBook, så hvis der kommer nogle meget underlige stavefejl undervejs, er det derfor.
Der er så mange ting, jeg gerne vil berette om. Jeg er bare så mega interessant, at der sker alverden for mig på sådan en lille måned!!! (ej, joke. De fleste af mine ting handler om lektier og afleveringer)
Vi læser Shakespeare i engelsk. Macbeth. I dag talte vi om, hvad vi mon skal lave i foråret. Min lærer talte om, at vi i hvert fald skulle afslutte Macbeth og så ville han måske tage fat i noget, der hed Nero's Guests. Jeg viste, at Shakespeare har en karakter, der hedder Nero (jeg tænkte vistnok på hende fra "Stor ståhej for ingenting") og derfor var jeg lige ved at iscenesætte mig selv som én med utroligt høj kulturel kapital og udbryde: "Er det ikke også Shakespeare?". Det gjorde jeg heldigvis ikke. Få
sekunder senere fandt vi nemlig ud af, at det er et indisk dokumentarprogram, som vist - så vidt jeg kan forstå uden overhovedet at have kendskab til det orientalske - er et lille stykke fra Shakespeare.
En vigtig milepæl i mit liv er passeret: Det er blevet jul!!!! Og nå ja, så er jeg også blevet 18. Først jul:
Det sner og det er svært at cykle, men jeg siger meget overbevisende til mig selv, at det er hyggeligt! I dag så jeg en dame med en baglygte til sin cykel, der - i højtidens anledning - temmelig sikkert forestillede Jesus.
Jeg har lige bestilt NemID, og jeg skal til møde i banken i morgen. Jeg er ret voksen og det er lidt uhyggeligt. Men jeg kan ikke slå koldbøtter. Det har jeg aldrig kunnet, og jeg kan stadig ikke - heller ikke, selvom jeg er voksen. Det er med at have røven i vejret et godt stykke over sit hoved, er bare slet ikke noget for en bangebuks som mig. Til gengæld har jeg sprunget 30 meter frit fald, og det er faktisk ret modigt, hvis jeg selv skal sige det. Og her var det faktisk meget okay ikke at kunne slå en koldbøtte her.
Her er et billede fra det, jeg troede var Shakespeare.
 |
| ikke Shakespeare |
Glædelig jul!
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar