Open for business

Siden sidst har jeg gjort noget meget socialt acceptabelt: Jeg har været i Amsterdam - og jeg har taget en masse billeder! Godt nok har jeg ikke været der for at studere noget i retning af kulturforståelse på University of Amsterdam, men stadig!

Kikset billede taget foran greenscreen med ironisk distance

Amsterdamske fødselsdagskager:

Tænkte at denne nok kunne blive brugbar,
hvis man nu var overskudsagtig og havde rejsning (hæhæ)
som sit image. Derfor købte jeg den ikke

Jeg har derudover netop set en forsmag på programmet "Hjælp, vi skal føde!" (Ja, cirka samme sted på højdepunktsskalaen, som Amsterdamturen!)

Her så man overskuddet selv - i egen høje person! Et par har gang i forberedelserne til deres anden hjemmefødsel, og faren viser stolt en dims frem, han har kreeret for at gøre sidste hjemmefødsel lettere for sin viv (tror måske, det var en slags gangstativ). Der fødes på højtryk og i køkkenet ses bedstemor, der panisk og med overnaturligt hurtige slag i en speltbolledej forsikrer os om at: "Vi skal da have nogle friskbagte boller!!"...

Hvem fanden har overskuddet til at tænke på friskbagte boller midt i en fødsel? Sikkert den slags mennesker, der føder hjemme og mener, at selv smerten er del af velsignelsen, som man jubler, danser og synger over.

Jeg er den slags menneske, der aldrig har overskud til at tænke på friskbagte boller. For den sags skyld heller ikke fødsler.

Noget helt andet:

Der er kommet så uendelig mange sociale medier til verden, at jeg føler mig helt umoderne og ikke-med-på-beatet. Instragram er ikke længere stedet, hvor du redigerer billeder, så de bliver hipsterformat - det er nu også en platform for at udmærke sig i selviscenesættelse. Snapchat er ikke længere en undskyldning for at sende perverse billeder i tilpas kort tid til, at de forbliver udokumenterbare (det er jeg altså sikker på, at det har været engang!), men er nu et ganske almindeligt medie, der kan bruges til chat om de mage interessante ting, man foretager sig i løbet af sin dag - f.eks. tandbørstning, bollebagning eller toiletbesøg. Twitter er åbenbart the place to be, hvis man tager sig selv alvorligt og vil noget med sit liv. Det vil jeg ikke, så jeg er altså stadig ude af dillen. 

Der er én god ting ved stigende antal sociale medier: Et stigende antal muligheder for stalking! Score! 

Jeg har dog fundet ud af, at det er farligt at stalke på iPhone, selvom der findes apps, der ellers gør det let og hurtigt. Da jeg første gang ved et uheld havde placeret et meget uhensigtsmæssigt like på en status af en meget (!) gammel skolekammerat, der stolt berettede om, at han havde tævet gutterne i gokart, blev jeg varsom. Da jeg ved endnu et uheld kom til - meget upassende - at ansøge en person, jeg stalkede, men slet ikke kendte, måtte jeg intervere(?) mig selv og stoppe stalkingen helt. 

Jeg kan godt lide grillbarer. Allermest beundrer jeg dem, fordi de har tryllepulver (pizzakrydderi?), der kan få lort og pap til at smage så fantastisk godt, at man faktisk får lyst til det, selv hvis man i forvejen har brækfornemmelser grundet f.eks. tømmermænd. De har også de dér skilte, hvor der med rødt neonrør er formet et "Open", der er omgivet af små blinkende, blå neonprikker, så man aldrig er i tvivl om, hvor og hvornår man har grillbaren. Det præcis samme af disse skilte, som hænger i vinduet på min yndlingsgrillbar, så jeg her den anden dag også i vinduet i værelset med røde vægge, røde lamper og røde gardiner oven på den overforliggende bæverding. Jeg synes umiddelbart bare, at det var lidt mærkeligt at tiltrække kunderne til en sådan forretning ved at skabe klar associationer til tømmermænd, burger og pommes frites... Men måske er det en nye strategi, som vi snarest kan forvente uddybet i "Danmark ifølge Bubber"?

Tilde

Indien, ærtehalm og en dybere mening

Vi har forløb i tre fag. Og de passer så godt sammen og er så relevante for virkeligheden, at man skulle tro, vi gik på HHX!

Gengangeren er, for at gøre det enkelt: Indien. De tre vinkler:

Samfundsfag: "Indien - for lækker til USA"

Historie: "Indien - en koloni, der ligger pænt upraktisk, hvis man kommer fra England og ikke har havn i Suez-kanalen"

Engelsk: "India on fire - how to burn down your wife"

Ganske spændende. Og fancy. Indien er næsen et større buzzword end "italesættelse" for tiden. Det er den nye satsning, det tredje BRIKS-land, fremtiden. Kina er so last year på listen over lande, der er stakkels men stadig på vej op på niveau med os andre. Indien er nu toppen af den internationale pop. Indien er det nye sort.

En lille illustration, jeg har lavet, hvis nu man ikke kan forestille sig, hvordan det ville se ud, hvis Indien var det nye sort

Nok om den sorte poptop. Nu til: Ærtehalm!

dette er ærtehalm (bemærk, hvordan det er indviklet)

Når man på engelsk siger "like this" med krydsede fingre er det et tjekket udtryk for, at to personer er enten tætte eller viklede ind i hinanden. Nok mest tætte. På dansk har vi ikke sådan et toptunet udtryk. I stedet bruger vi en metafor og beskriver de gode venner med noget, de fleste aldrig har set i virkeligheden: Ærtehalm. "De er som ærtehalm" betyder det samme som "They are like this". Bare ikke lige så tjekket.

like this

Faget dansk - som trækker os tilbage til virkeligheden og får os til at indse at, ja, vi går stadig på STX - fører os for tiden ind i eksistentialismen, hvilket faktisk passer mig meget godt. Det kan nemlig godt legitimere den der "dialog med sig selv" som jeg har meget tit, men som er lidt mærkelig (hvorfor jeg så vælger at tage den på det verdensvide webi stedet). Det fik mig i dag til at tænke over, at man faktisk godt kan være "like this" som i "viklet ind i hinanden" uden at have mødtes og endda uden at have stalket hinanden på Facebook, fordi nogle højere, ærtehalmede magter ønsker det sådan - eller bare gjorde det for ren og skær morskabs skyld.

Jeg bor i Aalborg Vestby og har boet er altid, hvorfor det er blevet det eneste sted i verden, jeg kan finde rundt i (jeg er sygt dårlig til at finde vej, red.). Jeg er endda så lokal, at jeg kender smutvejen mellem Kvickley og konservatoriet! Det blærede jeg mig med over for Ida i går. Jeg tror, at jeg ender med at bo her altid, fordi jeg faktisk meget godt kan lide at finde rundt. Måske kommer jeg til at blive så gammel på min barndomsgade (som nogle af mine naboer seriøst er), at jeg går fra at tænke: "Hey, god idé med ungdomsboliger og liv frem for bådforretning på den anden side af gaden" til "Hvem i alverden har dog fået så tåbelig en idé som fest lørdag aften, lige når jeg sidder og ser Inspector Morse?!"

Tilbage på sporet! I vestbyen findes Kastetvej, som cirka er livsnerven. Her ligger nemlig alle grill- og barer. Denne vej færdes man tit på som Vestbyboer. Her har jeg for flere år engang set en mand, jeg var sikker på var en far fra "Årgang 0", men som jeg, efter at have set ham et par gange, måtte anerkende nok bare var en almindelig gut, som bare lignede faren fra "Årgang 0". 

Den rigtige far fra "Årgang "

En dag var jeg så til mit første møde i Ungdomspolitisk Hus og da jeg så ham (ikke den rigtige far fra "Årgang 0" komme ind i lokalet, vidste jeg, at det var dette hus, han havde stået foran. Nu kender jeg faktisk den falske far fra "Årgang 0" ret godt, fordi vi begge har andet hjem på K24, som det hedder. Og det er sjovt - og helt sikkert bestemt af nogen med noget ærtehalm, at jeg skulle rende ind i ham så mange gange inden jeg fandt ud af, hvem han var og at han ikke havde et barn i "Årgang 0". Nu har han faktisk et rigtigt barn som er ret sødt og skal døbes på søndag.

Michael og jeg har også altid haft de bedste odds for at mødes og vi har flere gange f.eks. gået i samme sportsklub eller være meldt til samme aktivitet i Ungdomsskolen (da det var in) og vi har også set hinanden, men har aldrig snakket sammen indtil vi kom i klasse sammen og reddede alle ærtehalmtrådene ud - og nu er vi faktisk "like this" både på den indviklede og søde, venneagtige måde. 

Gudernes indblanding? I do think so!

Se lige hvor "like this" vi er

Det er vist alt den dybere mening (eller mangel på samme), jeg formår at vride ud for nu. Tak skæbne, det var også en del! (See what I did there?!)

Tilde

P.S.: Her er et billede fra K24 med Michael, mig og et par kendisser (heriblandt beskæftigelsesministeren *host*). Ikke fordi vi er "like this", bare fordi vi er starfuckers

At Rejse

Freja på 8, som jeg passer, spurgte mig, da jeg lagde hende i seng i aften: "Har du nogensinde gået bag et vandfald?" Det måtte jeg erkende, at jeg vist aldrig havde. Næste spørgsmål: "Har du nogensinde gået bag et vandfald i en svømmehal?". Det mente jeg godt nok heller ikke, at jeg havde været så heldig at opleve. Men efter, at hun havde mindet mig om, at der jo teknisk set var et fald af vand (bred, bruser-lignende ting) i varmtvandsbassinet i den lokale svømmehal, måtte jeg erklære mig for medlem af klubben for: "Hvis du har gået bag det, så har du gået bag et vandfald. For det er jo faktisk et vandfald".

True that.

Da hun sagde det, blev jeg ret glad. Glad, fordi et 8-årigt barn endnu ikke tvinges til at opleve udlængsel mod den anden ende af jorden, flotte strande og vandfald med huler bag sig. En 8-årig og de 8-årige venner kan have udlængsel mod legepladsen eller svømmehallen - hvis det er vildt, den store i Nørresundby - og så bliver de så glade, så deres udlængsel tilfredsstilles. Og de bliver lige stolte, om de har gået bag et vandfald i den lokale svømmer eller om de har gået bag et vandfald i den lokale vandfaldspark i New Zealand.

Er man 10+ år ældre, har piben en anden lyd. Her skal man gerne rejse verden tyndt, når man får muligheden - og gerne flere gange. Og hvis man ikke føler behovet, kan man ellers få lov til at få udenlandsrejserne gnedet ind i øjnene på Facebook fra folk, der ikke lider af kulde og skole i januar, men som derimod nyder livet og gerne viser os alle de bedste dage sammen med dyrebørn og Bounty-strande på diverse socialt accepterede coverbilleder. Dette fortsætter, indtil man selv giver efter og begynder at spare op til en tur til Fjernøsten. Længe leve den virtuelle selviscenesættelse!

Det allerværste er misundelser, der følger efter, når man selv er blevet smittet med udlængsel og har lyst til at stikke en tændstik ind i Facebook og brænde alle de eksotiske coverbilleder af.

Om præcis 150 dage begynder min studenteruge og dermed mit sabbatår. Sådan her skal det iscenesættes på de socialt accepterede coverbilleder på Facebook:

H.C. Andersen sagde engang: "At rejse er at leve". Lige nu tror jeg dog, at jeg lever fint ved at gå bagved vandfaldet i svømmehalden fra tid til anden.

Tilde