Siden sidst har jeg gjort noget meget socialt acceptabelt: Jeg har været i Amsterdam - og jeg har taget en masse billeder! Godt nok har jeg ikke været der for at studere noget i retning af kulturforståelse på University of Amsterdam, men stadig!
 |
| Kikset billede taget foran greenscreen med ironisk distance |
 |
 |
| Tænkte at denne nok kunne blive brugbar, hvis man nu var overskudsagtig og havde rejsning (hæhæ) som sit image. Derfor købte jeg den ikke |
Jeg har derudover netop set en forsmag på programmet "Hjælp, vi skal føde!" (Ja, cirka samme sted på højdepunktsskalaen, som Amsterdamturen!)
Her så man overskuddet selv - i egen høje person! Et par har gang i forberedelserne til deres anden hjemmefødsel, og faren viser stolt en dims frem, han har kreeret for at gøre sidste hjemmefødsel lettere for sin viv (tror måske, det var en slags gangstativ). Der fødes på højtryk og i køkkenet ses bedstemor, der panisk og med overnaturligt hurtige slag i en speltbolledej forsikrer os om at: "Vi skal da have nogle friskbagte boller!!"...
Hvem fanden har overskuddet til at tænke på friskbagte boller midt i en fødsel? Sikkert den slags mennesker, der føder hjemme og mener, at selv smerten er del af velsignelsen, som man jubler, danser og synger over.
Jeg er den slags menneske, der aldrig har overskud til at tænke på friskbagte boller. For den sags skyld heller ikke fødsler.
Noget helt andet:
Der er kommet så uendelig mange sociale medier til verden, at jeg føler mig helt umoderne og ikke-med-på-beatet. Instragram er ikke længere stedet, hvor du redigerer billeder, så de bliver hipsterformat - det er nu også en platform for at udmærke sig i selviscenesættelse. Snapchat er ikke længere en undskyldning for at sende perverse billeder i tilpas kort tid til, at de forbliver udokumenterbare (det er jeg altså sikker på, at det har været engang!), men er nu et ganske almindeligt medie, der kan bruges til chat om de mage interessante ting, man foretager sig i løbet af sin dag - f.eks. tandbørstning, bollebagning eller toiletbesøg. Twitter er åbenbart the place to be, hvis man tager sig selv alvorligt og vil noget med sit liv. Det vil jeg ikke, så jeg er altså stadig ude af dillen.
Der er én god ting ved stigende antal sociale medier: Et stigende antal muligheder for stalking! Score!
Jeg har dog fundet ud af, at det er farligt at stalke på iPhone, selvom der findes apps, der ellers gør det let og hurtigt. Da jeg første gang ved et uheld havde placeret et meget uhensigtsmæssigt like på en status af en meget (!) gammel skolekammerat, der stolt berettede om, at han havde tævet gutterne i gokart, blev jeg varsom. Da jeg ved endnu et uheld kom til - meget upassende - at ansøge en person, jeg stalkede, men slet ikke kendte, måtte jeg intervere(?) mig selv og stoppe stalkingen helt.
Jeg kan godt lide grillbarer. Allermest beundrer jeg dem, fordi de har tryllepulver (pizzakrydderi?), der kan få lort og pap til at smage så fantastisk godt, at man faktisk får lyst til det, selv hvis man i forvejen har brækfornemmelser grundet f.eks. tømmermænd. De har også de dér skilte, hvor der med rødt neonrør er formet et "Open", der er omgivet af små blinkende, blå neonprikker, så man aldrig er i tvivl om, hvor og hvornår man har grillbaren. Det præcis samme af disse skilte, som hænger i vinduet på min yndlingsgrillbar, så jeg her den anden dag også i vinduet i værelset med røde vægge, røde lamper og røde gardiner oven på den overforliggende bæverding. Jeg synes umiddelbart bare, at det var lidt mærkeligt at tiltrække kunderne til en sådan forretning ved at skabe klar associationer til tømmermænd, burger og pommes frites... Men måske er det en nye strategi, som vi snarest kan forvente uddybet i "Danmark ifølge Bubber"?
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar