Nu har jeg lagt klamme receptionister, dårlige DJ's, aggressioner over åndssvagt flyveselskab (Norwegian, host) og mange timers søvnmangel bag mig, hvilket betyder, at jeg nu står tilbage med mindet om en fantastisk studietur til London, hvilket jeg har fået bearbejdet nok til, at jeg nu kan smide det ud i uendeligheden på the World Wide Web (frasorteret de værste traumer)...
Vi har både været på den obligatoriske byvandring, set parlamentet, drukket Guinness på St. Patrick's Day og spist både English Breakfast og pie (jeg måtte dog trække grænsen, da den hed noget med "Kidney")... Og så var vi i Hyde Park! Aldrig har jeg set så mange egern og aldrig har jeg i så højt et toneleje pebet: "Nååååååååhr, et EGERN!". Men samtidig gik det her op for mig, hvor godt det var, at det var storbyferie, vi var på. For jeg er faktisk en smule bange for de der vilde (?) dyr!
Jeg har en lille smule stille beundring og misundelse over for de typer, som lægger billeder op på Facebook fra alverdens eksotiske ture og ved hjemkomsten kan sige: "Dette er mig, der ridder på en giraf", "koalaen her elskede bare, når vi klatrede i træer sammen!" eller "her krammer jeg så en tasmansk djævel". Når jeg så skal være sej og sige: "Se, hvor sød jeg er sammen med det lille egern (jeg er forresten Snehvide og kan synge dem til mig)", aner jeg i øjeblikket blodtørst i egernets øjne og tør derfor kun at sætte mig halvt i pædagogisk hugstilling, fordi jeg er sikker på, at det kan springe i ansigtet på mig hvert sekund! Så ender jeg på billedet egentlig bare med at vise, hvor meget en bystueplante jeg egentlig er, og at jeg derfor selvfølgelig ikke kan være åben, sød og overskudsagtig over for et egern.
Når vi så kom ind til London midtby om aftenen var der dog alligevel rig mulighed for at føle sig som en dårlig kopi af Crocodile Dundee i Los Angeles. Når man nu, helt hypotetisk, modvilligt overrækker sin pung til damen i døren til natklubben med et naivt "for what?" efter at hun med tvungen tålmodighed har sagt: "You're bein' searched, darlin'" og dertil tidligere på aftenen, stadig helt hypotetisk, har stavret af sted i høje hæle med hvidvin i et Burger King-papglas og derefter har erhvervet sig flotte blå knæ i mødet med én af de høje kantsten, der af og til har det med at optræde i storbyer, kunne man godt indse, at man burde sige "THAT's a knife!" eller "Det' bour' dæjli'", fordi man måske også bare er fra Jylland...
 |
| "Her owner jeg så en krokodille" |
 |
| "Her owner et egern så mig" |
Og så dog... hvad skal jeg i virkeligheden med et egern?
You can live on it, but it tastes like shit!
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar