mandag den 17. september 2012

Hvad er dette?

For nylig var jeg på en mission i mit tøjskab: Jeg forsøgte at finde tøj til restaurantbesøg i anledning af Rasmus’ fødselsdag. Og det er lettere sagt end gjort. Altså, ikke nødvendigvis det at finde tøj – mere det med at gå på mission i mit tøjskab, der efterhånden er så faldefærdigt pga. børn, der har gemt sig i det, 10+ års slid og alt for meget indhold (gammelt tøj, der aldrig bliver brugt, men ikke nænnes udsmidt), at det braser sammen, hvis man læner sig op ad det.

På denne tur ind i, hvad man nærmest kan kalde en tragisk udgave af Narnia, fandt jeg noget, som jeg for en stund havde glemt. Denne beklædningsdel:

ja, nu er det godt nok ikke særligt god blogger-stil at vise sit rodede køkken
i baggrunden for outfitbilleder. Sorry
Og så var det, at jeg spurgte mig selv i bedste fatsvage simsstil: ”Hvad er dette?(!)”. Jovist (for resten mega etosgivende og fedt ord, ikke?!), jeg kunne godt se, at det var en strikket, lilla sag til at slynge over skuldrene – i min spæde barndom vist kaldet en sjælevarmer – men hvilket formål tjener den egentlig? Da sjælevarmere i min tid var in, var de jo tygge, langærmede og af frote, og dét varmede. Men det kan diskuteres, om et hullet, knapt eksisterende overstykke af en cardigan, der ikke kan lukkes, varmer. Og tilmed en sjæl! De gange, jeg har brugt den (altså tøjstykket – ikke sjælen) kan tælles på én hånd af netop den grund, at den er cirka lige så funktionel som en strikket t-shirt (Funktionalitetsniveau = 0! En t-shirt skal give kulde og en striktrøje skal give varme. Det er komplet uforenligt og derfor verdens dårligste opfindelse!) 
     Grunden til brug må derfor ene og alene være, at det ser smart ud (eller i hvert fald formodes at gøre det). Men det der med at se smart ud har jeg egentlig aldrig brugt. Spørgsmålet bliver så om man kan gå på kompromis med den manglende funktionalitet for at iføre sig en halv cardigan med korte ærmer uden på noget andet med korte ærmer. For en formodet smartheds skyld.

Jeg kan komme på to senarier, hvor jeg alligevel ville finde min halve cardigan nyttig:

1) Mig på rundfart i yderst solrigt land (altså ikke Danmark), hvor jeg ikke ønsker at få røde skuldre, men derimod pletter på den øverste del af armene.
2) Mig på besøg i katolsk kirke, hvor bare skuldre er ildeset.
Begge har umiddelbart lange udsigter.

Tilde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar