tirsdag den 11. september 2012

Oh my Facebook

Jeg elsker Facebook. Det gør jeg virkelig! Det er min absolutte yndlingsredskab - næst efter kikkerten og trenchcoaten - til at stalke. For man kan jo se alt og intet er hemmeligt. Især med det nye timeline, som jeg må indrømme, at jeg som næsten professionel stalker er blevet lidt vild med trods skepsis i begyndelsen. 

Og vores kære venner, som vi elsker endnu mere, fordi de er i vores Facebook-netværk, vil ofte gerne vise os alt. "Her er min morgenmad - lige kørt igennem en gang Instagram med et touch af "Earlybird" for ekstra likes" eller: "Har efter en fantastisk løbetur på 47 km sat en omgang speltboller i ovnen til ungernes madpakker i morgen. Når min mand kommer hjem skal vi ud og spise, men først går turen til børnehjemmet, som jeg i går bagte rosinboller til, mens jeg også lige smed speltdejen sammen. Jeg elsker mit liv og har - hvis du skulle være i tvivl - 28 timer i døgnet og kan gøre tingene i trippelfart."
Det er meget hyggeligt. Jeg elsker at læse om andres kæmpeoverskud, når jeg sidder i min egen elendighed - typisk i gang med en overspringshandling for at springe fra en aflevering. Men somme tider kan jeg blive lidt  forvirret og forundret på samme tid, når folk for eksempel skriver - og jeg citerer: 

"Fede idiot.

Tak for en hyggelig dag min skat! :-*"

Er det så den fede idiot, vedkommende har haft en hyggelig dag :-* med, eller er det bare to vidt forskellige emner, som vi gerne skal spørge til, men ikke helt må vide, der er blandet sammen i samme status? 

Her er nogle billeder af mig, der har iscenesat mig selv som overskudsagtig. Læg mærke til hovedet, der en smule overrasket men alligevel fattet titter over skulderen. Det har jeg lært, at man skal.



Her laver jeg kunst-med-spejlrefleks, som man også helst skal. 


Her har jeg iscenesat mig selv som én, der kan stå op og tisse. 

Det kan jeg ikke i virkeligheden :(

Tilde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar