Det bliver man nødt til, når man er studerende. Eller hvis man i det hele taget bevæger sig rundt i nutidens samfund. Frihed er ikke længere noget, man får otte timer af sammen med otte timers søvn og otte timers arbejde. Det er noget man tager. Eller jeg tager. Men jeg er ikke altid sikker på, at det er en god ting.
Jeg skrev tillykke med fødselsdagen på en medstuderendes facebookvæg her til eftermiddag, og afsluttede med: "Håber du holder fri til at nyde det". Da gik det op for mig, at det er anden gang inden for en uge, jeg har sagt det til en eksamenslæsende studerende som mig selv. Jeg er blevet eksamenslæseren, der beder andre om at holde fri. Det er vi eksamenslæsende ikke særligt gode til. Og hvis vi tager os friheden til frihed, bliver det altid med en lille (eller stor) smule dårlig samvittighed. Jeg burde overkomme en enorm hurdle og gå i gang med juleferie-eksamenslæsningen, men i stedet sidder jeg her - med dårlig samvittighed. Jeg kan ikke helt afgøre, om det primært er, fordi jeg har besluttet mig for at spise pommes frites med sovs til aftensmad eller fordi jeg har set Bones hele dagen, men jeg tror det er det sidste.
Det har siden min gymnasietid været klart for mig, at man altid kan læse en studerende, der ikke er i stand til at berøve sig sin frihed (hvilket vel er stort set alle studerende). De går med vinterjakker langt ind i foråret, når andre har smidt ind til t-shirten, den blå farve er ikke bare i men også under deres øjne, og de har altid bumser, der helt sikkert ikke skyldes opvoksende hormonelle forandringer. Takes one to know one.
Men jeg er ikke one længere. Nu er jeg bange for, at jeg til tider får i den anden grøft, hvor jeg tager mig friheden lidt for meget og derfor har mange dage som i dag, hvor jeg ekstremistisk og demonstrativt ligger bestemt på sofaen og forsøger at koncentrere mig om at slappe af. Det paradoksale er, at der kun findes én måde at slippe af med den dårlige samvittighed på: Giv dig hen og lav noget. Pis. Jeg må hellere gøre det.
Så meget frihed har jeg stjålet. Måske også lige i overkanten. Skammeligt. |
Fornem deres bebrejdende øjne! |
Tilde