... spurgte min engelsklærer altid, når vi var færdige med timens pensum med time to spare. Jeg savner ham. Men det er på ingen måde relevant. Hvad der derimod er relevant er: Mit singleliv! (ja, altså man kan jo altid diskutere det generelle relevansniveau af disse indlæg, men hvorom alting er:)
Jeg har været single i tre måneder. Efter lang tids identitet som forholdsperson, var det lidt specielt og meget angstprovokerende ikke at være det længere. Men når man indser, at vandregningen er vokset ud i hidtil ukendte dimensioner som resultat af alt for lange bade i forsøg på at simulere regnvejr, som man kan sidde og krampegræde under og at det ikke er holdbart i længden at ligge hele dagen i sit nattøj og se Bones på Netflix (til mit forsvar går en dag altså hurtigt, når et afsnit varer 40 minutter!), så tænker man med jubeloptimismen som sin eneste identitetsmæssige holdepunkt: "Jeg skal da bare have det bedste ud af det! Det bliver skide godt." Første ord i den nye italesættelse af jeg-er-blevet-dumpet-situationen: Forandringsplatform! Grundvold er rystet og nu er det tid til at lade alt det dårlige ligge smadret på jorden og kun samle de gode stykker op og sætte dem sammen igen. Helst på en ny og toptunet måde!
Anden beskrivelse: 25 timer i døgnet! Alt det, jeg nu har tid til i mit nye liv som strong-independent-black-woman! Hvordan beviser jeg det? Sæt minimum 10 urealistiske målsætninger for dig selv, som du skal nå inden for den næste rekordkorte periode!
Tredje beskrivelse: Læringsrum! "Brændt barn skyr ilden" og andre ordsprog om, at man lærer af dårlige ting bliver det nye, gode motto. Analyse af alle mulige fejl fra forlist forhold foretages og strategi for ikke at begå dem igen lægges.
Blev det til noget? Nej. Selvfølgelig gjorde det ikke det. Jeg troede, at min identitet var i opbrud, men heldigvis (?) fandt jeg da ud af, at nogle ting i hvert fald ikke har ændret sig: Jeg er stadig lige så doven, forandringsforskrækket og overspringshandlende, som jeg altid har været. Det var jeg jo egentlig også, inden jeg blev forholdsperson.
Dog nåede jeg, i min hyperoptimistiske forberedelsesfase at lave en masse lister, motivationstavler og afkrydsningsskemaer for hvad jeg skulle nå, hvad jeg havde nået og hvad jeg lærte. Her et par (potentielt) sjove udpluk fra min notesbog med overskriften: "Ting jeg har lært af et break-up":
"Mænd kritiserer meget mindre end kvinder gør. Hvordan gør de?!"
"Det er op ad bakke dagen derpå at snige sig ud af hus, der både indeholder hel familie og lille-hund-med-for-meget-pels-og-sløjfe-i-pandehåret-uagtet-at-det-er-en-hanhund-der-tror-den-er-en-schæfer" #barkingupthewrongperson
"Tinder er umiddelbart et no-go"
"Jeg har brug for en tålmodig mand, der kærligt kan fortælle mig, hvor åndssvag jeg lyder"
"Kvinder har mange flere onde bagtanker end mænd. De har som regel ingen. Med mindre det er sex."
"Kvinder bruger mere tid på at tænke over, hvad mænd tænker, end mænd bruger på at tænke"
"Tilde: Jeg er måske lidt forelsket
Maria: Bare rolig. Det skal nok gå over"
...
Jeg har måske ikke brilleret i at nå ting, jeg overskudsagtigt nok regnede med at nå. Men jeg har dog nået lidt.
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar