Overskud og højkulturelt vand med smag

Jeg har lige lavet en kop te og sidder nu under et tæppe i sofaen ved siden af brænde ovnen og læser med en kop te i hånden. Totalt overskudsagtigt. Det eneste, der kunne gøre det bedre, var, hvis jeg sad i en tyk (college-)sweater på en veranda i en gyngesofa. 

Te er en mærkelig opfindelse. Men det kommer vist fra Kina, og Kina har jo altid været et hit at rejse til, hvis man var højkulturel europæer eller opdagelsesrejsende sammen med - ej at forglemme - Indien, som sikkert også kan lave te. I hvert fald har man som højkulturel sikkert te med hjem derfra, som alle ens ikke-så-højkulturelle venner kan smage og varme sig ved i kolde Danmark, mens de lader som om, det ikke smager af rottelort og indisk karry for at virke lidt-mere-højkulturelle.

Anywayzz, te er for overskudsmennesker, om det så er dansk eller udenlandsk. Kaffe er for mennesker, der har brug for overskud og forsøger at få det gennem oralt indtaget koffein i megamængder. Sådan en som mig, der går i gymnasiet. Gymnasiet er svært at overleve uden kunstigt overskud. Desuden har jeg aldrig rigtigt forstået te-konceptet. Ja, det er da dejligt at holde på koppen, når man fryser, men man brænder altid sin tunge på teen og uanset hvilken smag, den har, smager den altid af vand.

Bogen, jeg læser, er af Majse Njor og hedder "Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?" (det har været lidt pinligt at sige den titel hver gang, jeg skulle opremse julegaveønskerne), og den er virkeligt sjov! Jeg har allerede klukket flere gange (med te stående ud af næsen - knap så overskudsagtigt).

Seneste læste tema fra bogen er kønsulighed i de små ting mellem kvinder og mænd. Det handlede om arbejdspres og hvad, man hver især kan slippe af sted med, men til listen må jeg igen bringe te på banen - og øl!

Som kvinde skal man helst nyde en god kop te - dog også gerne en chai-latte i ny og næ. Mænd skal helst nyde en sort kaffe, der er så stærk, at den griber ind i den naturlige tarmflora. Og øl skal helst indtages sammen med chips af mænd, der ser fodbold. Kvinder skal helst sidde ved himmelvendte øjne og nyde en god Cosmopolitan eller mousserende vin.

Selvom jeg hader fodbold - og er kvinde - kan jeg alligevel bedst lide kaffe og øl. At øl ofte er blandt de billigste alkoholer kan ikke afvises som mulig grund hertil, men sådan er det altså! Jeg føler dog altid et vist pres for at hoppe med på vinvognen, når de eneste andre øldrikkere i et voksent selskab er mænd, der er tømrere eller smede. Da jeg i et selskab engang måtte se mig overvældet af de enormt mange muligheder, der var for at købe sig fattig (eller selvfølgelig "mindre rig" for de højkulturelle) i vine fra alverdens distrikter, trak jeg flugtkortet: "øh, har du en grøn Tuborg?", hvortil tjeneren svarede: "Øh... ja! Det er da dejligt at se en kvinde med hår på brystet!" (...)

Jeg tror, at man kunne tage det lidt, som man vil, men eftersom jeg godt kan lide både kaffe og øl, valgte jeg at tage det som en kompliment. 

Mit nytårsfortsæt, der skal indløses i aften, tror jeg skal være, at jeg skal lære at imponere alle med mine egenskaber inden for ølbongning. Med andre ord skal jeg lære at sluge en øl i én tår, inden jeg er færdig med at festivalle til sommer. 

Så kan det være, at mine hår på brystet faktisk bliver tydelige?

Tilde

Socialt accepteret coverbillede

Jeg var lige i gang med at skrive SRP og fik pludselig brug for en overspringshandling. Første indskydelse var selvfølgelig Facebook, men efter at jeg have refreshet mit stalkingoffers side fem gange for at se, om de otte billeder under "Venner" ændrede sig (hvilket de faktisk ikke gjorde), indså jeg, at jeg nok måtte finde på noget andet at springe over med. Så her er jeg!

Dagens emne:

Get the picture? (høhø)

Ovenstående er alle eksempler på socialt accepterede coverbilleder fra Facebook - dvs. coverbilleder, der kan få mange likes. For at et coverbillede skal være social accepteret, skal det helst:

- vise en smuk udsigt

- illustrere en rejse, du har været på (helst til et eksotisk sted) og derved flashe din kulturelle kapital

- illustrere et dyr - og også gerne dig sammen med det!

- vise, at du har mange venner, der laver en sjov ting (ligesom dem i FRIENDS)

- være taget med spejlreflekskamera

Det bedste er selvfølgelig altid, hvis man kan få en ven-med-spejlrefleks eller personlig fotograf til at tage billedet, så man selv kan være med.

Jeg har nået dertil, at jeg ikke gider. Mest, fordi min mest eksotiske og kulturelle rejse inden for de sidste par år har været Skanderborgfestival, og fordi jeg ikke har nogen venner (sjov - fordi jeg ikke har et spejlreflekskamera). Ej heller er jeg solbrun eller er god til hoppebilleder. Derfor har jeg fundet frem til en række gode alternativer, som man kan benytte sig af,  hvis man ligesom mig ikke er overskudsagtig nok til at hoppe foran Taj Mahal eller Mauna Loa.

Lavet af Maria, der ellers havde en perfekt chance for et ægte social accepteret
coverbillede, men stod fast på sine principper!

Mit gamle coverbillede af Maria og mig på Hawaii. Det er jo egentlig næsten socialt accepteret,
men det er bare sådan et godt billede, at det fik lov at komme med her!

Tilde

Drunkmance og dating

Det er nok ikke så svært at gætte, hvad drunkmance betyder, hvis man kan sit cityslaaang. Jeg ved ikke, om det findes, men jeg synes, at det lyder godt, så her er det altså! (Drunkmance = fordrukken romance [frit oversat, red.])

Jeg skriver SRP og har lovet mig selv, at jeg ikke ville ytre mine frustrationer på Facebook (og jeg har også lovet mig selv, at jeg ikke ville få nogle frustrationer, men allerede på andendagen kunne jeg se, at det vist var en utopi...). Dette plejer at være mit forum for alt det, jeg ved, jeg ikke kan få likes for på ansigtsbogen, så her kommer alt brokken! Ha-ha!!!! Dog forbeholdt næste indlæg (måske)

Jeg har efterhånden været kærester med Rasmus i sådan forholdsvis lang tid. (Ikke lang tid som i fyrre år, men lang tid som i lidt mere end et år. Det er vist noget med, at ungdomsår ca. har samme forhold som hundeår i forhold til midaldrendeår). I den anledning kom jeg til at snakke med nogle af mine ladyfriends om, at man faktisk ikke rigtigt dater (om det er i vores alder eller overhovedet vides ikke) i dag, og ingen af os havde sådan rigtigt været på en vi-undersøger-kærestepotentiale-og-dårlige-vaner-date. De fleste af os har nemlig hapset vores udkårne post 03:00 pre lystændingstid. Derfor fik jeg den teori, at de fleste forhold måtte starte med brandert og visse uklarheder, undskyldninger og et antal akavede øjeblikke inden en fremskræden datingsproces går i gang. Så spurgte jeg Rasmus. Og han er åbenbart så tilpas ovre sin vilde ungdom, at han faktisk dater (eller datede, om man vil). Faktisk er det kun hans seneste forhold til en fuld teenager (mig), der tog sit afsæt i fuldskab. Kan allerede nu se en romantisk og ben-væk-fejende bryllupstale forme sig (...).

 

Derfor startede jeg - i bedste SRP-stil - en empirisk undersøgelse på min varieret-dyreliv-blok fra Australien af, hvordan en forelskelse kan starte, og om der er alkohol indblandet. 

God brainstormingsblok med illustrationer af Australiens vilde dyreliv.
Her også med bedste forsøg på navngivning fra redaktionens side

Jeg stiller derfor spørgsmålet: Er man fuld, når man starter et forhold med...

... hvad Maria ville kalde "en sommerflirt" - på en ferie?

Nej. Her er man nærmere dehydreret og bliver forelsket, når man ser hinanden i badetøj og falder i svime over mandigheden i at starte et bål og en grill. Det kan også forekomme, at man falder pladask, når ikke-engelsktalende gør et så ihærdigt forsøg på at komme i kontakt med én, at det ender i noget, der minder om gæt-og-grimasser. Lidt op ad bakke, når min mest brugte icebreaker er: "Hvordan er jeres uddannelsessystem så bygget op?" (ja, noget skal man jo lave fagter om...)

... at mødes ved en billetautomat på banegården?

Det kan faktisk godt ske. Hørte i går en lang historie om, hvordan en bekendt havde truffet sin kæreste ved at skynde på ham ved DSB's billetautomat. Om han var fuld, fangede jeg ikke lige. Jeg var nemlig selv ret fuld, da jeg hørte historien.

... at date?

Nej. Det giver ifølge voksne kilder et såkaldt "dårligt indtryk". Her forelsker man sig nemlig afhængig af god mad(lavning) - gerne med stegetermometer -, parfume, kaffe og kage - alt sammen i en lun atmosfære af kliché-komplimenter og dårlige scorereplikker.

... fester?

Jep. Her snaver man til at starte med ukritisk på dansegulvet, en trappe, i et kosteskab eller et helt fjerde sted, og de første kærlighedserklæringer kommer gerne, når man post lysets frembrud barfodet er på vej hjem fra byen.  

Der er ikke særligt meget overskudsagtig sød pige med perfekt fehår, sød stemme, dyretække, overskud til make-up, skønhed og løbetræning i sin college-sweatshirt over sidstnævnte pind, som må siges at være mit største empiriske grundlag. Men det er okay, for der er faktisk heller ikke meget  overskudsagtig sød pige med perfekt fehår, sød stemme, dyretække, overskud til make-up, skønhed og løbetræning i sin college-sweatshirt over mig. Og der er heldigvis godt grundlag for at møde sin udkårne, om man så er en festelsker som mig eller bare er skøn nok til at starte et forhold foran en billetautomat. 

Rasmus, mig og det under, der har bragt os sammen

Tilde

Koldbøtter og en indisk doku

Eeeeeij, hvor er der gået lang tid siden jeg sidst har besøgt denne søde (hvis jeg selv skal sige det) afkrog af det verdens-vide web. Sidst skrev jeg vist et halvdårligt indlæg, som vist mest af alt var en overspringshandling. Ved nærmere eftertanke har de fleste af mine indlæg faktisk været overspringshandlinger. Men alligevel! Det var ikke ret sjovt. I hvert fald ikke sjovt nok til at vare en hel måned. Det syntes Henry i hvert fald ikke. 

Så her kommer endnu et plat og foregivet sjovt indlæg! Enjoy!

PS: Jeg har lånt Maries MacBook, så hvis der kommer nogle meget underlige stavefejl undervejs, er det derfor.

Der er så mange ting, jeg gerne vil berette om. Jeg er bare så mega interessant, at der sker alverden for mig på sådan en lille måned!!! (ej, joke. De fleste af mine ting handler om lektier og afleveringer)

Vi læser Shakespeare i engelsk. Macbeth. I dag talte vi om, hvad vi mon skal lave i foråret. Min lærer talte om, at vi i hvert fald skulle afslutte Macbeth og så ville han måske tage fat i noget, der hed Nero's Guests. Jeg viste, at Shakespeare har en karakter, der hedder Nero (jeg tænkte vistnok på hende fra "Stor ståhej for ingenting") og derfor var jeg lige ved at iscenesætte mig selv som én med utroligt høj kulturel kapital og udbryde: "Er det ikke også Shakespeare?". Det gjorde jeg heldigvis ikke. Få

 sekunder senere fandt vi nemlig ud af, at det er et indisk dokumentarprogram, som vist - så vidt jeg kan forstå uden overhovedet at have kendskab til det orientalske - er et lille stykke fra Shakespeare.

En vigtig milepæl i mit liv er passeret: Det er blevet jul!!!! Og nå ja, så er jeg også blevet 18. Først jul:

Det sner og det er svært at cykle, men jeg siger meget overbevisende til mig selv, at det er hyggeligt! I dag så jeg en dame med en baglygte til sin cykel, der - i højtidens anledning - temmelig sikkert forestillede Jesus. 

Jeg har lige bestilt NemID, og jeg skal til møde i banken i morgen. Jeg er ret voksen og det er lidt uhyggeligt. Men jeg kan ikke slå koldbøtter. Det har jeg aldrig kunnet, og jeg kan stadig ikke - heller ikke, selvom jeg er voksen. Det er med at have røven i vejret et godt stykke over sit hoved, er bare slet ikke noget for en bangebuks som mig. Til gengæld har jeg sprunget 30 meter frit fald, og det er faktisk ret modigt, hvis jeg selv skal sige det. Og her var det faktisk meget okay ikke at kunne slå en koldbøtte her.

Her er et billede fra det, jeg troede var Shakespeare.

ikke Shakespeare

Glædelig jul!

Tilde

Kategori-Tilde

Jeg sidder og skriver dansk kronik og kan virkelig ikke koncentrere mig. Jeg har faktisk seriøst været ude i overspringshandlingen at angive fraværsårsag på Lectio. Men der stoppede jeg mig selv! Så gik jeg på Facebook i stedet.

Jeg tror måske, at jeg har hældt halv-sur mælk i min kaffe, hvilket ikke er særligt sjovt. Til gengæld er her tre sjove ting:

1) Den søde nummerpige i Lykkehjulet (show, der tilsyneladende var populært hos gamle damer, inden jeg blev født) hed ifølge min mor: "Karina - men hun gik i folkemunde under Kategorina". Det er sådan et slags navne-ordspil som "At Tilde" bare bedre og lavet i folkemunde. "At Tilde" er bare lavet i mit hoved. Desuden ville jeg aldrig kunne blive nummer pige (kategori-pige??) i Lykkejhulet. Så skulle jeg bare hedde Kategori-Tilde, og det ville jo ikke ligge så godt i de der folkemunde.

2) Dette billede

3) Men allermest dette billede

You can say it: Jeg fedter for Henry. Men hun er også sjov og min eneste fan (<3)

Danskkronik i øvrigt til salg mod beskeden betaling

Tilde

Andesovs og en rotte i fælden

Rasmus er i Hamburg, men jeg havde alligevel herrebesøg i går. Det tror jeg i hvert fald - altså at det var en herre. Men det var lidt svært at se, for jeg så ham kun ganske kort, inden jeg smækkede toiletlåget i hovedet på ham. Han var en rotte, der sneg sig ind på (op ad) toilettet, mens jeg var derude! Da jeg så ham, hvinede jeg højt, kaldte på min mor og så mig selv mentalt hoppe op på en stol og holde op i skørterne. Min mor og Marie var imidlertid lige så skrækslagne og tøsede som jeg, så min fader måtte sætte proppen tilbage i fredagsrødvinen, da vi ringede efter ham, og da kom et par minutter senere springene med en masse forskelligt rotte-dræber-udstyr, hvilket fik ham til at ligne Indiana Jones (måske også hans læderjakke, som han ikke har brugt i 14 år, men havde taget på sammen med sine jagtgummistøvler og læderhandsker). Desværre var rotten allerede long gone, da vi åbnede toilettet, så han fik ikke lov til at dræbe ham med de bare hænder. Han havde garanteret også en kæmpelang kniv med til formålet, men den nåede vi ikke at se. 

Så drak vi bare kaffe, mens vi lod udstyret stå på toilettet til eventuelt senere brug.

Defense level: Pentagon

Marie fortalte mig forøvrigt lige i dag, at duck sauce (som jeg var sikker på betød... andesovs) altså betød sur-sødsovs, hvilket er lidt mærkeligt. Jeg kan ikke lige forestille mig, at man på engelsk bestiller en gang forårsruller med ris og... andesovs. Desuden er den eneste ting, jeg kan tænke på, når jeg hører "duck sauce" dette:

Det har ikke noget som helst med rotter at gøre, men... det er da lidt sjovt. Desuden er "duck sauce" nok én af de få ord, hvor den danske version faktisk lyder mere eksotisk og sexet.

Al den bedste andesovs

Tilde

Lækker på engelsk - og på et pasfoto

Jeg sad lige på 9gag, fordi jeg har efterårsferie og faktisk ikke skal noget i dag, men da jeg opdagede, at jeg havde savlet lidt ned ad min venstre kind, syntes jeg alligevel, at jeg stenede for meget. Jeg besluttede mig for at lave noget fornuftigt, som f.eks. kunne være:

- Støvsuge mit værelse

- Redde min seng, som er en sovesofa og derfor også er lidt af et projekt på en fridag (...)

- Finde ud af, hvad folk skylder mig og hvad jeg skylder folk

- Lave lektier til efter ferien

- Meddele forskellige mennesker ting, som jeg skulle have meddelt dem for længe siden, men som jeg havde glemt

... men så tænkte jeg lige, at jeg da også kunne få lidt hjerneaktivitet på bloggen. Og det var alligevel den hyggeligste idé.

Så gik jeg i gang med et indlæg, jeg startede på for længe siden, som handler om en undersøgelse af, om der er udtalemæssig (hvis det er et ord) forskel på Christiansen eller Kristiansen - for det har Henry og jeg undret os over! Jeg tror dog, at jeg blev enig med mig selv om, at det aldrig blev helt godt (for der var ikke nogen billeder, jeg kunne sætte ind!)... Så startede jeg på ny og vil så prøve at se, om jeg kan få flettet mine jokes fra det gamle indlæg ind alligevel. Og så kan jeg lige dele endnu en omgang tilfældige finurligheder, jeg har opsamlet og noteret i min iPhones noteapparat...

Jeg er ved at tage kørekort, og har derfor været inde for at købe den obligatoriske lægeerklæring (ja, købt! 375 kr. koster lortet!). Min læge fnisede lidt ad mig, fordi jeg var kommet til at sætte kryds i "nej" til spørgsmålet om, om jeg kunne bruge arme og ben ordentligt. For det mente han nu godt, at jeg kunne. Men jeg skulle altså bruge et foto til mit kørekort. Jeg spurgte, om det ikke nok kunne blive mit nyligste skolefoto, så jeg på mit fremtidige, ofte fremviste ID kunne blive foreviget som en smule veludseende, men nej. Det skulle være et pasfoto. Og hvem er det lige, der i modsætning til at ligne en smooth criminal er veludseende på sådan et? Kun hende damen jeg fornylig så på en reklame uden for en fotoforretning. Men hun var et særtilfælde!

pasfotohotness89_dragonslayer

Således foreviges jeg, hvis jeg ikke mister kortet:

Det er ikke bare mig - mit hår har et gråt skær!

Speaking of lækker (tøhø), så er jeg endnu engang kommet til den konklusion, at det engelske sprog er meget mere sexet end det danske (især hvis det danske tales med en uintelligent, nordjysk accent som mit gør)

Tre ord, der vil overbevise!

Rundkørsel (snork) = Round-about (chok-opvågning!)

At overhale en bil (hverdagshandling, der foretages mindst én million gange om dagen) = To overtake a car (hverdagshandlingen, der pludselig bliver del af en actionfilm!)

Udenrigsministeriet (dér, hvor Villy SØVNdahl arbejder og "thi eisch is smelting"...) = Ministry of Foreign Affairs (dér, hvor alle, der er seje, internationale og verdensborgere ønsker at tilbringe resten af deres (arbejds)dage!)

Til slut et par billeder fra mit liv med iPhone, som jeg bilder mig ind er lidt sjove

Vores fine tegneserie fra naturgeografi om olie og naturgas' dannelse

Rasmus og mig, der er meget kærester - i et pariserhjul endda!

Martin, der er den ældste af alle

Hvis man er lidt gammel og en mand

Tilde

Søde pingviner og fluer, der faktisk har siddet i en lort

AT. Det er okay, men vældigt opslidende. Jeg trænger til en pause fra snak om komparativ metode, taksonomiske niveauer og videnskabsteori! Så her er lidt pladder, jeg har gået og opsamlet.

Den pause kan jeg så bruge på at lege livsrådgiver. Det er jeg virkeligt god til! Det er ikke nødvendigvis let at finde ud af sit eget, men andres liv kan man altid gøre sig klog på! Jeg har en veninde (jeg ville egentlig kalde hende Karin, men jeg har besluttet at hun skal hedde Tine. Der kommer en mening længere nede!) og jeg synes, at hun skal blive kærester med... Moses. Det kalder vi ham. Det er der én fra mit teorihold, der hedder. Jeg tror, at det er et navn, der deler vandene (badumtish). Moses og Tine ville være ret søde sammen, og det tror jeg faktisk også, at de selv synes. De skal lytte til mig, skal de!

Fordi de er lidt søde, får de mig til at tænke på pingviner. Jeg har hørt engang, at de har samme mage hele livet og altid vender tilbage til samme ynglested. Det er ret hyggeligt og... konservativt. Jeg tror godt, at det kan være sådan med mennesker også. Engang i mellem. Her er en sang om en pingvin, der hedder Tine! Så kan man forestille sig, at det er en kærlighedssang fra Moses og se bort fra, at fortælleren går og hedder Ambrosius. 

Jeg holdt lige en pause fra indlægget, fordi jeg lige skulle stresse, drikke masser af kaffe, vrisse lidt uberettiget af de andre i gruppen og aflevere synopsis. Så nu er jeg tilbage - kureret fra AT. Jeg har lige lavet en liste over top 3 af mest irriterende random ting og top 3 over de allerbedste random ting. Det tænker jeg, at man godt sådan lige vil vide, når man lige har brugt et par minutter af sit liv på at høre "Tine Pingvin".

Top 3 over de mest irriterende random ting:

3) Cykelparkering
Jeg hader, hader, hader, når jeg skal have min cykel fri af et overbelastet cykelstativ, hvilket jeg faktisk skal hver eneste dag i skolen. En eller anden matematiklærer har ved en avanceret ligning teoretisk set fundet det passende af sætte 8 cykelstativer til ca. 1000 elever. I praksis fungerer det kun, hvis det er okay, at man skal  flytte omkring 10 låste cykler og vikle håndbremse, pedal og eventuel cykelkurv ud af sit forhjul, inden man kan kan komme derfra.

2) Stræklagner
Jeg hader at lægge lagen på. Desværre er der sjældent nogen, der får så ondt af mig, at de gør det for mig. Og Rasmus tørrer den tit af på mig, fordi han skal lave de svære opgaver (som f.eks. at sætte vaskemaskinen i gang, hvilket jeg ikke kan finde ud af). Det ville ikke være noget problem, hvis altså bare lagnerne passede - men det gør de aldrig! De er altid for små og skal strækkes til bristepunktet, før de kan nå og det kræver altid minimum sved og tårer, inden de sidder der. Jeg beder til, at der engang vil være nogen, der opfinder et for stort stræklagen.

1) Fluer
Det er ikke så meget fluer, der er irriterende. Det er mere tanken om, at de før de sætter sig i din lagkage og på din spegepølsemad sikkert har siddet og nydt en lort på samme måde. Ud over, at det kilder er det, for en semineurotiker som mig, derfor ekstra irriterende, når de sætter sig i ansigtet om natten. For når man først har tænkt på, at de lige overførte lort til dine læber, og at de vil komme igen med lorten meget snart, er det umuligt at falde i søvn.

Top 3 over de allerbedste random ting:

3) Telefonopkald for telefonopkaldets skyld
Det er bare virkeligt hyggeligt. Sidst jeg havde snakket med Maria for telefonopkaldets skyld, tog jeg disse billeder. På K24 har vi et toilet, hvor der er en automatisk lyssensor, der ikke fungerer. Den går ofte ud, når man sidder ret magtesløst og tisser, og så er der altså ikke meget at gøre. Da dette skete, kastede jeg toiletrullen for at provokere sensoren til at tænde, men det virkede ikke. Så sad jeg uden både lys og papir. Derfor måtte jeg bruge blitz...

2) Når folk, der normalt ikke er sjove, fortæller en god joke
For eksempel en lærer. Jeg havde et sjovt eksempel, men jeg kan ikke huske det længere, da dette indlæg har været super længe undervejs. Men jeg er sikker på, at de fleste kender følelsen!
P.S.: Joken skal helst være sjofel...

1) Glade buschauffører
Jeg kørte forleden med den gladeste (og yngste!) buschauffør nogensinde både til og fra arbejde. Han hørte ungdommelig pop-/dancemusik og sagde: "Nice, det er i orden, mand!", da han snakkede med sin ven. Hvad er chancen for både glad og ung buschauffør to gange i træk?? Cirka det samme som at blive ramt af lynet og vinde i lotto samme dag!

Tjullahop! (det kan altså godt bruges som både "hej" og "farvel")

Tilde

Hvad er dette?

For nylig var jeg på en mission i mit tøjskab: Jeg forsøgte at finde tøj til restaurantbesøg i anledning af Rasmus’ fødselsdag. Og det er lettere sagt end gjort. Altså, ikke nødvendigvis det at finde tøj – mere det med at gå på mission i mit tøjskab, der efterhånden er så faldefærdigt pga. børn, der har gemt sig i det, 10+ års slid og alt for meget indhold (gammelt tøj, der aldrig bliver brugt, men ikke nænnes udsmidt), at det braser sammen, hvis man læner sig op ad det.

På denne tur ind i, hvad man nærmest kan kalde en tragisk udgave af Narnia, fandt jeg noget, som jeg for en stund havde glemt. Denne beklædningsdel:

ja, nu er det godt nok ikke særligt god blogger-stil at vise sit rodede køkken
i baggrunden for outfitbilleder. Sorry

Og så var det, at jeg spurgte mig selv i bedste fatsvage simsstil: ”Hvad er dette?(!)”. Jovist (for resten mega etosgivende og fedt ord, ikke?!), jeg kunne godt se, at det var en strikket, lilla sag til at slynge over skuldrene – i min spæde barndom vist kaldet en sjælevarmer – men hvilket formål tjener den egentlig? Da sjælevarmere i min tid var in, var de jo tygge, langærmede og af frote, og dét varmede. Men det kan diskuteres, om et hullet, knapt eksisterende overstykke af en cardigan, der ikke kan lukkes, varmer. Og tilmed en sjæl! De gange, jeg har brugt den (altså tøjstykket – ikke sjælen) kan tælles på én hånd af netop den grund, at den er cirka lige så funktionel som en strikket t-shirt (Funktionalitetsniveau = 0! En t-shirt skal give kulde og en striktrøje skal give varme. Det er komplet uforenligt og derfor verdens dårligste opfindelse!) 

     Grunden til brug må derfor ene og alene være, at det ser smart ud (eller i hvert fald formodes at gøre det). Men det der med at se smart ud har jeg egentlig aldrig brugt. Spørgsmålet bliver så om man kan gå på kompromis med den manglende funktionalitet for at iføre sig en halv cardigan med korte ærmer uden på noget andet med korte ærmer. For en formodet smartheds skyld.

Jeg kan komme på to senarier, hvor jeg alligevel ville finde min halve cardigan nyttig:

1) Mig på rundfart i yderst solrigt land (altså ikke Danmark), hvor jeg ikke ønsker at få røde skuldre, men derimod pletter på den øverste del af armene.

2) Mig på besøg i katolsk kirke, hvor bare skuldre er ildeset.

Begge har umiddelbart lange udsigter.

Tilde

Oh my Facebook

Jeg elsker Facebook. Det gør jeg virkelig! Det er min absolutte yndlingsredskab - næst efter kikkerten og trenchcoaten - til at stalke. For man kan jo se alt og intet er hemmeligt. Især med det nye timeline, som jeg må indrømme, at jeg som næsten professionel stalker er blevet lidt vild med trods skepsis i begyndelsen. 

Og vores kære venner, som vi elsker endnu mere, fordi de er i vores Facebook-netværk, vil ofte gerne vise os alt. "Her er min morgenmad - lige kørt igennem en gang Instagram med et touch af "Earlybird" for ekstra likes" eller: "Har efter en fantastisk løbetur på 47 km sat en omgang speltboller i ovnen til ungernes madpakker i morgen. Når min mand kommer hjem skal vi ud og spise, men først går turen til børnehjemmet, som jeg i går bagte rosinboller til, mens jeg også lige smed speltdejen sammen. Jeg elsker mit liv og har - hvis du skulle være i tvivl - 28 timer i døgnet og kan gøre tingene i trippelfart."

Det er meget hyggeligt. Jeg elsker at læse om andres kæmpeoverskud, når jeg sidder i min egen elendighed - typisk i gang med en overspringshandling for at springe fra en aflevering. Men somme tider kan jeg blive lidt  forvirret og forundret på samme tid, når folk for eksempel skriver - og jeg citerer: 

"Fede idiot.

Tak for en hyggelig dag min skat! :-*"

Er det så den fede idiot, vedkommende har haft en hyggelig dag :-* med, eller er det bare to vidt forskellige emner, som vi gerne skal spørge til, men ikke helt må vide, der er blandet sammen i samme status? 

Her er nogle billeder af mig, der har iscenesat mig selv som overskudsagtig. Læg mærke til hovedet, der en smule overrasket men alligevel fattet titter over skulderen. Det har jeg lært, at man skal.

Her laver jeg kunst-med-spejlrefleks, som man også helst skal. 

Her har jeg iscenesat mig selv som én, der kan stå op og tisse. 

Det kan jeg ikke i virkeligheden :(

Tilde

Running for dummies

Jeg troede aldrig, at det ville ske. Men det gjorde det. Jeg startede sidste uge med at tro, at jeg ville løbe ud over afgrunden. Næsten bogstaveligt taget. 

Da jeg for tre år siden stoppede til ju-jitsu (ja, det har jeg faktisk gået til), lovede jeg mig selv (måske i virkeligheden mest mine forældre), at jeg ville holde mig i form ved at begynde at løbe. Jeg havde kun løbet én kilometer, før jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville gøre den slags igen. Men som så mange andre løfter blev det brudt - selvom jeg var stærk i hele tre år!

Vi har startet træningsprojekt i idræt (...), hvilket betyder, at jeg nu skal have bedre kondi. Jeg røg under "abnormt dårlig" i beep-testen, så jeg bliver nødt til at løbe. Tre gange om ugen. Fuck.

Indtil videre har jeg løbet ti kilometer (!!!!!!!!!!!) på en uge og det er faktisk ikke så svært. Det er sådan noget med, at man skal sætte den ene fod foran den anden, have ok sko og hvis det skal være avanceret løfte knæene for højere hastighed. Og det kan jeg faktisk godt finde ud af. Selvom jeg troede, at jeg flere gange under turene ville være på randen af død ved kvælning og længe efter løbetræningen ville være invalideret med ømme muskler, er jeg indtil videre faktisk sluppet uden varige mén, men har dog efter hver løbetur en tomatrød farve i hovedet, som varer cirka resten af dagen.

Man kan vist sige, at jeg sidste mandag pågyndte en ny, sund og overskudsagtig livsstil og at jeg derfor nu utvivlsomt vil tabe mig, få 25 timer i døgnet, pænt hår og masser af penge. Det har jeg valgt at illustrere med et billede fra min sommerferie, hvor jeg – utroligt men sandt – ligner en Special K-reklame.

Til min nye, sunde og overskudsagtige livsstil må jeg have mig:

- Universitetssweatshirt, så jeg kan se berejst og løber-agtig ud, når jeg løber i kulden, før Fanden får sko på (for det gør man, når man er overskudsmenneske). Sådan en sweatshirt med forkortelse, hvor folk selvfølgelig spørger, og jeg selvfølgelig vil svare: "Ja, det står for University of North West Sandiego Springs blablabla".
Og skal man så på sit livs tur til North West Sandiego Springs blablabla for at få sådan en fætter? Nej. Men for 295 kr. i Gina Tricot kan du komme til at se meget ud som om, at du har været der!

- Kæreste til at løbe med (tjek)

- Matchende løbetøj med kæreste til at løbe med (for Guds skyld ikke tjek!!)

- Rigtig drikkedunk med en form for smart holder til at sætte på kroppen under løb, så den bliver portable.

- Proteinshakemaker og/eller termokande. For rigtige overskudsmennesker drikker ikke kaffe. De drikker ingefærd-kartoffel-gulerods proteinshake eller chai-og-andre-lækre-urter-the.

Øl drikker jeg som overskudsmenneske heller ikke. Officielt...

cirka.         

Sidder lige nu i bussen, og der er én, der har trådt virkeligt meget i en hundelort. Øv. Godt, at jeg er alt for overskudsagtig til den slags nu!

Tilde

Forbandede nysgerrighed

Jeg veeeed jo godt, at jeg ikke skal snage/undersøge overdrevet/forhøre/stikke min næse mærkelige steder hen - men jeg er så fandens nysgerrig, at min næse bare farer hen lige hvor den vil - nærmest uden af spørge mig først. Lidt ligesom den børnebog, der hedder "Min uartige mund", der siger lige, hvad den vil, har jeg lidt en uartig næse.

Jeg elsker at stalke - men det skal man nogle gange også bare lade være med. Man kan nå øjeblikke, hvor man tænker: "Det der behøvede jeg bare virkelig ikke at vide", men når det kommer, er det altid for sent. 

Spøgelseshistorier er også et hit - de bedste er dem, hvor det kunne have foregået i virkeligheden. Ulempen ved det er bare, at jeg sådan cirka er verdens største bangebuks. Da jeg var lille var jeg bange for fluer og Buzz Lightyear og for tiden sover jeg med natlampen tændt på grund af en urban myth. Her til aften syntes jeg selvfølgelig lige, at jeg skulle læse historien om en mand, der havde et ansigt i nakken, der ikke kunne tale, men som alligevel hviskede skrækkede ting til ham om natten. Den næste måned kommer jeg nok til at forestille mig det ansigt ligge på puden ved siden af mig...

Forleden kom én af pigerne fra min klasse over til Ida, der sad ved siden af mig, og begyndte at antyde til en debat, de havde haft om hendes dumme ekskæreste. Da Ida sagde: "Lige to sekunder", tog jeg mig selv i at sige: "Du må gerne skynde dig at blive opmærksom Ida, så jeg kan nå at høre det, mens hun stadig står her!"...

Tilde