Jeg havde noget virkeligt godt, jeg ville skrive om, men det har jeg glemt. Så her kommer endnu en gang random udgydelse i en sen nattetime, hvor jeg er vågen på rutinen og mine øjne er dobbelt størrelse efter at jeg har brugt de sidste mange timer på at lave AT. MEN NU ER DET SLUT! Jeg har har to og en halv skoledag tilbage inden læseferien starter. Jeg trænger. Til alt andet end gymnasiehverdag. PUNKTUM!
Rasmus og jeg var i weekenden på det sidste svigerbesøg af fire (sådan er det med generation børn-af-skilte-forældre) hos Rasmus' mor, mors kæreste og en meget bedårende tredje lillesøster. Jeg har mødt endnu et sæt søde mennesker, der gav aftensmad, og med Rasmus i hånden under bordet har jeg endnu engang tænkt: "Dette her er lidt etableret... Tihi fnis!" mens jeg også lige nåede at grine ad vittigheden "Tilde? Tilde ~ tilte, Tilde tilter, har du hørt den?". Og så fik vi tre tegninger, hvor vi var afbilledet som henholdsvis par på bakke med hjerte over hovederne, legomennesker og dinosaurer - fra den bedårende 7-årige lillesøster vel at mærke.
(etableret shit) |
Da det i bilen på vej derud går op for mig, at der er 2 km igen, hvor jeg troede, at jeg mindst havde et kvarter mere til at knuge Rasmus hånd og bide lidt mere i mine neglerødder, gik det op for mig, at jeg faktisk havde mødt begge Rasmus' forældre før. Eller. Mødt er måske så meget sagt, når man til en fest med fri bar (enhver må kunne forstå min situation her!) som random drunk girl #46 stavrer ud i køkkenet med to venner i hånden, der med påtaget overskud henkastet bemærker at: "jeg da vist lige skal have lidt vand *blink blink*". Dengang tænkte jeg: Her er to værtsforældre, der måske ikke ligefrem synes, at fulde teenagere gør køkkenet mere festligt at bestyre. Fuck.
I lørdags tænkte jeg: Godt, at de fleste mennesker ikke har den samme autistagtige hukommelse som jeg har. Men hvis de har... Fuck.
Det havde de heldigvis ikke.
Bare lige for at give sagen et større perspektiv: Det er ikke særligt etableret, voksent eller ansvarligt at sidde med opspærrede øjne kl. 02:28 om natten og kunne smage på sin ånde, at man burde ligge i sengen og trække vejret med munden på vid gab. Men sådan er det at gå i gymnasiet! Livet må føres med opspærrede øjne mellem 21 og 07 - når man da ikke skriver aflevering. Jeg hader, at jeg ikke kan disponere min tid. Jeg skyder skylden på Disney!
Til sidst en sang, som har gjort mig glad i dagens AT-stress. Jeg synes faktisk, at hende der Sys Bjerre er ret okay.
Det der med at høre en sang på repeat kan også blive en slags overspringshandling...
Nu vil jeg kraftpetervælteme gå i seng!
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar