mandag den 7. maj 2012

Min trofaste selvmedlidenhed

Jeg befinder mig lige nu i et stadie mellem kvalme, selvhad og selvmedlidenhed. Der er ti minutter tilbage af matematiktimen, og jeg ser frem til en dag med fysikaflevering, lektier og 2874598275 ting, jeg burde lave, men som jeg ikke når. Derfor har jeg været en svækling hele dagen, hvilket betyder, at jeg skider højt og helligt på de principper, som jeg tidligere indigneret og politisk korrekt har lavet. For eksempel:

1) En cola er blevet hævet til 15 kr. i kantinen - det er snyd og bedrag, og jeg køber ALDRIG en igen!
2) "Dagens ret" er usundt og for dyrt - derfor køber jeg den ikke!
3) Skær ned på forbruget i kantinen!

I dag har jeg brudt dem alle i selvmedlidenhedens jerngreb. Jeg har solgt mig selv for en kop kaffe, en cola, slik og en portion for stærk ris og pandekage. Jeg er nu med garanti 3-4 kilo tungere og 50 kr. fattigere. 
Hvis jeg havde en pik, ville den virkelig være lavet af vat!

God dag (og spark mig lige i hovedet, hvis du ser mig)

Tilde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar