Bananchips-sagen

I dag havde vi fritime, godt vejr og sidste skoledag i 2.g, hvilket betød tur på Græsplænen, som de kaldte det, skoldede, blegfede lemmer, våde varer og chips med smag af spegepølse. Officielt var det barbecue, men i virkeligheden var det spegepølle, det er jeg sikker på!

Snakken om chips med spegepølle førte til en snak om bananchips. Vildt misvisende italesættelse! Sikkert opfundet af forældrebestyrelsen i Montessori-børnehaven Skovbrynet for at gøre de indtørrede bananer til soyamælken og speltbollerne en smule appellerende. Dog må forældrebestyrelsen i Montessori-børnehaven Skovbrynet se sig slået af nutidens fjerde statsmagt, som er de absolutte mestre i at lave regerende og ubesejrede italesættelser. For tiden er det populært med -sagen. Carina-sagen. Det der med Özlem, der tog fejl, Joachim B. Olsen, der brækkede sig, og en fattig kvinde, Carina, der havde to biler. Hun vil forevigt være symbolet på den sag, der ødelagde julehjælpen for de stakkels børn det år, og uanset, hvad hun foretager sig, vil hun altid hedde Carina-sagen Jokumsen (random grebet i luften - jeg har ingen idé om, hvad hun hedder til efternavn). Virkeligt ærgerligt. Personligt så jeg hellere - for stakkels Carina - at italesættelsen havde været "Joachims-B's-mangel-på-sympati-sagen" eller "Özlemssjusk-sagen". Nu ved jeg godt, at jeg ikke er uddannet til at skabe fancy gør-det-enkelt-for-kartoffeldanskerne-navne, men stadigvæk!

Der var også Balder-sagen. Igen; misvisende! Da jeg første gang hørte navnet, hvorefter jeg hørte nyhedsværten sige: "... det debatteres nemlig, hvorvidt man må skyde -", nåede jeg faktisk at tænke: "Er det så en reference til Balder i nordisk mytologi, der blev skudt med en mistelten?" nej. Det var en hund, der blev martyr, for at vi skulle have debatten om, hvorvidt de danske rednecks må skyde vildfarne dyr på deres grund. Stakkels Balder.

Sådan her så Balder ud

Sådan her ser bananchips ud

Jeg kunne ikke finde et
billede af Carina,
så her er Joachim, der er
 vred / støder kugler

Jeg er blevet enormt solskoldet i dag på ben, arme og næseryg, som ligner den, Rudolf ville have haft, hvis han altså havde en næseryg. Da jeg i går for første gang i 2012 luftede mine ben i korte bukser, var jeg bange for, at folk ville blive blændet, hvis de så på dem. Nu tror jeg bare, at de kommer til at tænke lidt på røde pølser.

Skoldede solhilsner

Tilde