Nu er det meget sent, og jeg bliver nu stemplet som værende uden et liv, fordi det er andet indlæg på én aften... Men nu er den over tolv, så det er okay faktisk!
Jeg er færdig med engelsk, og har nu ikke flere afleveringer før efter en laaaaang sommerferie. Men ro på! Heldigvis har jeg lige AT og eksaminer først. Pyha!
Maria slog lige et link op på min facebookvæg fra melodi grand prix for børn 2001 - det første i Danmark ever! Og jeg så det (in your face!!)!
Det var Sissel. Hvor var hun fantastisk og stor. Jeg huskede, at hun sang godt, men jeg måtte lige overveje en ekstra gang, da jeg hørte klippet igen. Måske er jeg bare vokset fra min evne til at kende gode sangtalenter?
Men som Maria påpegede, og som jeg her også må gribe fat i: Deres tøj! Hvor var det fint og idolagtigt med bare maver og brede bukseben! Jeg kæmpede som 6-årig mig retten til at få lov til at have brede cowboybukser på den første dag i 1.a - for det var jo smart, for fanden! Når jeg gik til dans om lørdagen, kunne jeg til nød også få lov til at have den bare mave, der faktisk hørte med til sættet af den blå nederdel og toppen, der kunne bindes under brystet, men på mig, fordi jeg - surprise, surprise - ikke var blandt de største, kunne den med lidt god vilje bindes lige omkring navlen. Smart!
Min all time favorit må dog være Emma fra 2002. Hun vil altid være en ørehænger!
Nu skal jeg virkelig i seng!
Jeg har desværre lige indset, at jeg har glemt Regntøjsplys inde i stuen, hvor min mor sover. Så må jeg mande mig op, være voksen og huske på, at man altså i dag taler slimfit!
Sleep tight
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar