I går trådte min lillesøster på bedste religiøse vis ind i de voksnes rækker med utallige velsignelser, trosbekendelsen, salmer og religionspopmusik med som den første baggage. Derefter gik det ned i en spejderhytte i Arden. Taler og sange var for alle den i 14 år ventede lejlighed til at slippe af med pinligheder, babyhistorier og miniagressioner over for lange bade, for højt musik og vasketøj på gulvet samt den selvfølgelige lovpris. Jeg havde overvejet at troppe op med en XL pakke Kleenex, da jeg fik ordet, men tænkte: "Nej, det går. Du græder ikke. Og hvis du gør.. Så fortsætter du bare!" Nej. Jeg havde ingen Kleenex og nåede både at hulke højt, tale i et næsten hvinende toneleje og sprøjte snot ud ad næsen inden talen var omme. If you can't say it, spray it!
Festen bagefter var ligeledes den perfekte anledning til at lave bål, praktisere fysiske udfoldelser og åbenbart for de unge familiemedlemmer også den perfekte anledning til at drikke hinanden under spejderbordet. Vi syntes alle, at whiskey-shots var en fremragende idé til at få os i gang... Jeg nåede i virkeligheden ikke ret meget længere end i gang og mit helbred har været uenig med os lige siden... Heldigvis har jeg en dejlig familie, der morgenen derpå stod klar med morgensang om, hvordan man bør lære sine børn at drikke og stadig yde dagen efter... Tror jeg.
En perfekt anledning var der også for at vise Rasmus frem for hele den pukkelryggede. Han klarede det super flot og fik da også tiltusket sig privilegiet af at holde mig på panden, da min tilstand befandt sig under spejderbordet.
For at opsummere: Min lillesøster var smuk, sød og havde sin velfortjente centrumplads, Rasmus var en helt, og jeg fik ikke lavet aflevering i dag, som jeg ædru og optimistisk ellers havde planlagt i sidste uge.
Hilsen, der indeholder alt andet end procenter
Tilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar